5. Integration på arbejdsmarkedet

underlagt en ”kollektiv bevidsthed”, hvilket skaber konsensus og stabilitet i samfundet om
værdier og normer. Den kollektive bevidsthed medfører en mekanisk solidaritet, der skal forstås
som, at samfundet hænger sammen på en mekanisk måde, så en bevægelse i én af samfundets
dele fører til en mekanisk reaktion i andre af dets dele. Det moderne samfund er derimod
blevet mere arbejdsdelt og differentieret, hvilket har medført, at individet har fået mere
autonomi og særegenhed. Derfor er handlingerne ikke uden videre underlagt en kollektiv bevidsthed
og ikke blot er en forlængelse af samfundets værdier og normer. Den organiske solidaritet
indebærer, at individer med forskellige interesser alligevel er bundet sammen i et overordnet
moralsk fællesskab tillært gennem sociale læringsprocesser (Durkheim:2000). Den
organiske solidaritet kan forstås som, at forskellige grupper med forskellige interesser og
identiteter er forenet gennem et organisk fællesskab eller et medborgerligt fællesskab med
staten som ansvarlig for udligning. Den organiske solidaritet er både en følge af og en forudsætning
for, at det moderne og arbejdsdelte samfund kunne fungere (Born og Jensen:1998).
Aktiveringslinien, der aktuelt dominerer beskæftigelsespolitikken, forudsætter, at solidariteten
på arbejdsmarkedet skal omfatte de marginaliserede grupper og dermed sikre arbejdsmarkedsintegrationen
og den sociale integration. Arbejdspladserne skal åbne deres døre for de udenforstående,
inklusiv dem med begrænset arbejdsevne, og inddrage dem i fællesskabet. Ud fra
aktiveringslinien ses solidaritet derfor som det medborgerlige værdifællesskab, der skal forhindre
disintegration og social uorden.
Den marxistiske opfattelse af solidaritet, der er forbundet med klassesolidaritet og arbejdsklassens
frigørelse fra udbytning og undertrykkelse - den traditionelle arbejdersolidaritet -, er
dog også relevant i forhold til mulighederne for integration på virksomhederne og i medarbejdernes
fællesskab. Spørgsmålet er om arbejderne opfatter de marginaliserede som en del af
deres eget fællesskab, med hvem de vil kæmpe for egne og de marginaliseredes rettigheder?
Vi vender tilbage til en diskussion af arbejdssolidariteten under afsnit 4.3. om fagforeningssolidariteten.
4.1.3. Solidarisk med hvem og hvorfor?
Der kan skelnes mellem solidariteten mellem ligestillede og solidariteten fra en stærk part til
en svag part. Solidariteten mellem ligestillede er en horisontale relation, der er baseret på fæl-
28