5. Integration på arbejdsmarkedet

af velfærd, hvorfor de danske universelle principper udfordres. Under respekt for medlemslandenes
forskelligheder styres dette politikområde hovedsagelig af bløde politikinstrumenter,
men spørgsmålet er, om de ikke i højere grad end direktiver og forordninger skaber konsensus
og trækker udviklingen i samme retning. Der er en tendens til, at velfærdsmodellerne bevæger
sig mod en afvikling af velfærdsstaten, mens markedet og civilsamfundet skal tage mere velfærdsansvar.
Det risikerer på den ene side at skabe større differentiering og ulighed og begrænse
solidariteten med de medborgere, der på grund af nedsat arbejdsevne, har vanskeligt
ved at sælge deres arbejdskraft. På den anden siden kan styrkelse af civilsamfundet og markedet
fremme nye former for solidaritet, der rækker længere end velfærdsstaten formår. Bagsiden
er dog, at borgernes rettigheder i højere grad vil basere sig på barmhjertighed og forsikringer,
der afhænger af arbejdsmarkedstilknytning og lønforhold, hvorfor solidariteten vil
variere betydeligt.
Den danske velfærdsstat har dog blandt andet gennem traditionen for gratis uddannelse, livslang
læring og den aktive beskæftigelsespolitik samt trepartsamarbejdet gode forudsætninger i
forhold til den globale udvikling og EU-samarbejdet. For eksempel peger flere undersøgelser
på, at der fortsat er stor opbakning til velfærdsstatens universelle principper og at der er stor
enighed mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om at fremme virksomhedernes sociale
ansvar. Den velfærdsstatslige solidaritet har dog bevæget sig fra et mål om social udjævning
til et mål om lige chancer og lige status, hvilket risikerer at øge skellet til de svageste,
der ikke i tilstrækkelig grad er selvhjulpne. Det skaber et pres for de grupper, der på den ene
side har vanskeligt ved at sælge deres arbejdskraft på grund af begrænsede arbejdsevner og
som staten på den anden side presser fra passive til aktive ydelser. Individualiseringen og flere
markedsbaserede velfærdsydelser risikerer at forstærke denne tendens og underminere den
solidaritet, der bygger på, at lønmodtagere indenfor, uden for og på kanten af arbejdsmarkedet
har fælles interesser.
Vi mener, at solidariteten på arbejdsmarkedet er påvirket af mange forskellige forhold, som
direkte eller indirekte har indflydelse på, hvordan henholdsvis ledelsen og de ansatte tænker
og handler i forhold til integration af personer med nedsat arbejdsevne. Vi har i de foregående
kapitler gjort rede for forskellige former for solidaritet samt diskuteret, hvordan solidariteten
på arbejdsmarkedet er påvirkelig af forhold, som den enkelte virksomhed har mere eller mindre
indflydelse på. Diskussionerne om globaliseringen og de internationale og nationale for-
76