Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

7. MÅLSÆTNING FOR EN BESTAND AF KRONDYR
Hvis diskussioner om forvaltning af krondyr skal kunne føre noget konstruktivt med sig, taler erfaringerne
klart for, at man skal være meget opmærksom på ikke at sammenblande diskussionen af mål
og midler.
Et eksempel på en sådan traditionel forfejlet diskussion er den tilbagevendende om berettigelsen af
jagten på hjorte i september. Man bør gøre sig klart, at den i dag praktiserede form for septemberjagt
er et middel til at opnå et mål, og ikke et mål i sig selv. Uden først at have diskuteret hvilket mål der
skal sigtes efter, er det en meget svær diskussion at få noget brugbart ud af, hvilket bekræftes af
mangeårige erfaringer. Når der er enighed om målet, kan det diskuteres, om septemberjagten i den
praktiserede form er et velvalgt middel, til at opnå det i fællesskab opstillede mål.
En traditionel mål-middeldiskussion, bør tage sit udgangspunkt i, hvad formålet med hele diskussionen
skal være. En sådan diskussion er i sagens natur temmelig bred, da der er mange befolkningsgrupper,
der har legitime interesser i krondyrene, jf. rapportens afsnit Befolkningens interesser i landets
krondyr.
Formål
Som eksempler på hvilke formål der kan opstilles skal kort nævnes:
Naturlig alders-og kønssammensætning
Oplevelser for ikke-jægere
Størst mulig jagtudbytte
Flest mulig trofæer
Størst mulig bestand.
Ingen markskader
Mål
Næste fase er så opstillingen af operationelle mål. Ved operationelle mål forstås her, at målene skal
være så veldefinerede, at man kan kontrollere, om målene nu også bliver nået, inden for den aftalte
tidsfrist. De parametre det som udgangspunkt er relevant at opstille mål for, er krondyrsbestandens
Samlede størrelse,
Sammensætning og
Geografiske fordeling.
Bestandsstørrelse
I kraft af sin størrelse og levevis er krondyr i stand til at påvirke sine omgivelser meget markant
f.eks. i form af skader på markafgrøder og skov. Det er i praksis omfanget af skader der afgør, hvor
stor en bestand af krondyr, der kan accepteres.
Specialister har tidligere officielt vurderet, at vi i Danmark ville kunne have en bestand på mellem
100.000 og 200.000 krondyr, såfremt ubegrænsede skader på mark og skov kan accepteres, og der
ikke bliver drevet jagt på dyrene.
Fordelingen af krondyrbestanden i Danmark er ujævn. Der findes områder, hvor bestanden har nået
en størrelse, så yderligere vækst ikke vil være acceptabel. Modsat findes egnede biotoper med en
tynd eller slet ingen krondyrbestand. I de fleste tilfælde er det jagt, der er hovedårsagen til, at egnede
biotoper ikke er besat.
22