Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

RESUME
Krondyret er Danmarks største landlevende pattedyr, og det har været i landet siden sidste istid for
ca. 10.000 år siden. I nyere tid har der været et meget liberalt forhold til, hvorledes krondyrene bliver
forvaltet. I modsætning til vore nabolande er der ikke mange restriktioner på kronvildtjagten i
Danmark.
Traditionelt er det overvejende jægere samt land-og skovbrugere der har diskuteret, hvorledes krondyrene
skal forvaltes; men gennem de seneste år har der i bredere kredse vist sig en stigende interesse
for, hvorledes vi forvalter landets største hjorteart.
Selv om det kun er en meget lille del af landets jagttegnsløsere, der nedlægger krondyr, har diskussionerne
om forvaltningen af dyrene altid været meget vanskelig og følelsesladet.
På denne baggrund har arbejdsgruppen bag nærværende rapport søgt at holde sig til objektive analyser
samt generelle vurderinger, og af hensyn til den efterfølgende debat, afstået fra at komme med
detaljerede anbefalinger.
Arbejdsgruppen har fokuseret på en række områder af forvaltningen af landets krondyr. En helt gennemgående
vurdering er, at der er et stort behov for dialog, forskning og videnformidling samt en
styrket erfaringsudveksling med vore nabolande.
Grundlaget for forvaltningen af landets bestand af krondyr.
Som grundlag for faglige og politiske diskussioner om krondyrforvaltning er det nødvendigt løbende
at have aktuel viden om, hvor stor bestanden er, hvorledes bestanden køns-og aldersmæssigt er sammensat
og hvorledes disse forhold ser ud i forskellige dele af landet. Ligeledes vil det være en stor
fordel for diskussionerne at vide noget mere om de krondyr jægerne nedlægger, f.eks. en årlig udbyttestatistik,
der giver et præcist billede af afskydningens fordeling over jagtsæsonen, samt fordelingen
til køn, alder og lokalitet.
I dag rådes der ikke over disse grundlæggende oplysninger, hvilket har præget de hidtidige diskussioner
om forvaltningen.
En inddeling af landet i biologisk veldefinerede forvaltningsområder, vurderes også at ville gøre
overblikket væsentlig bedre, og samtidig gøre de lokale diskussioner lettere.
Mål og midler i krondyrforvaltningen.
Forudsætningen for en meningsfuld forvaltning af krondyrene indenfor et veldefineret område er, at
interessenterne er enige om, hvad formålet med forvaltningen skal være. Denne forudsætning er
sjældent til stede i dag, hvilket i et vis omfang skyldes manglende opmærksomhed på diskussionen af
mål og midler.
I rapporten er derfor beskrevet principperne heri, og til illustration af teorien, er angivet 3 udførlige
eksempler på, hvorledes mål og midler kan opstilles. De valgte eksempler er ikke arbejdsgruppens
anbefalinger; men de er medtaget for at illustrere den teoretiske bredde i emnet.
Problemstillinger.
Arbejdsgruppen har udvalgt en række problemstillinger, og gjort dem til genstand for nærmere analyse
og vurdering. Rækkefølgen, hvorefter de er behandlet, er ikke et udtryk for prioritering.
5