Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

10. BIOTOPPLEJE
Ved begreberne biotoppleje forstås her tiltag, der er rettet mod dyrenes omgivelser, med det formål at
forbedrer bestandens trivsel. Afgrænsningen i forhold til begrebet bestandspleje er ikke ganske klar.
For de mindre dyrearter er det almindelig kendt, at biotoppleje lokalt kan skabe nye levesteder eller
forbedre et områdes bæreevne. De personer der foretager plejen, har en mulighed for at høste et rimeligt
udbytte af anstrengelserne, f.eks. i form af forbedrede oplevelsesmuligheder. Dette sker blandt
andet ved, at en stor del af de mindre dyrearter kan få sine livsbetingelser opfyldt på de arealer, hvor
plejen er udført, og derfor færdes tilsvarende meget i området. Samarbejdes der på tværs af naboskel,
kan plejen få endnu større betydning for dyrelivet, befolkningens oplevelsesmuligheder i almindelighed
samt jagtmuligheder i det hele taget.
Målrettet pleje mod krondyr vil naturligvis have en eller anden betydning for bestanden. Men da
krondyr året igennem oftest bevæger sig over store arealer, som regel fordelt på et meget stort antal
ejere, er det tvivlsomt, om den der udfører plejen, selv kan høste et merudbytte af sin indsats.
Formålet med biotoppleje
Formålet med plejen kan være at:
• Øge antallet af dyr.
• Begrænse skader på mark og skov.
• Få flere gamle hjorte.
• Forbedre skovgæsters muligheder for at opleve krondyr.
• Fastholde dyrene i et givet område.
• Forøge nettoindtjeningen ved udleje af jagten.
• Forbedre et jagtareal.
• Skabe en føderessource til årstider med begrænset eller svigtende fødetilgængelighed.
Biotoppleje
Biotoppleje er driftsmæssige tiltag, bestående af en lang række forskellige enkelttiltag. Det kan være
hedepleje, bevoksningspleje i skove, afgrødevalg på landbrugsjorde samt anlæg af vådområder og
lysninger/skovenge.
Hedepleje
For at holde lyngarealerne mest attraktive som fourageringsområder er det hensigtsmæssigt at foretage
hedepleje (lyngpleje). Plejen kan bestå af pletvis eller stribevis slåning med maskine. Hvad enten
den afslåede/knuste lyng fjernes eller ej, vil der fremspire nye lyngplanter – især, hvis maskinbearbejdningen
også har omfattet den øverste del af morlaget. Plejen kan udføres i vinterperioden til midten
af april. Af biologiske og landskabelige årsager bør behandlingen foretages i pletter, så der efterhånden
fremkommer en mosaik af lyng i forskellige aldre.
Om vinteren fouragerer krondyrene ofte på hedearealer i eller op til skoven. De foretrukne fourageringsområder
har en vegetation af ung kort lyng. Hvis krondyr eller kvæg græsser intensivt på arealerne
år efter år, kan lyngen over en lang årrække holdes lav og attraktiv. Hvis lyngen ikke plejes på
passende vis, vil den i løbet af en årrække vokse sig lang og ranglet, og reduceres dermed i sin værdi
som fødeemne for krondyrene.
Afbrænding af lyngheden i pletter er en effektiv og relativt naturlig plejemetode, men skal udføres
inden den 1. april. Metoden kræver tørt vejr, uden at bunden dog er for tør, hvorved morlaget risikerer
at brænde ned til den rå jord. Det er en mandskabskrævende og derfor ret dyr metode. Afbræn-
33