Vildtudbytte Krondyr DK - Naturstyrelsen

En hjort må anses for moden, når den har nået højdepunktet i sin kropsudvikling, hvilket sandsynligvis
sker i 12-14 års alderen.
Kendetegn
Geviret kan med nogen sikkerhed bruges til aldersbestemmelse op til 2-års alderen. Det er ikke sikkert,
at en hjort med et stort gevir er en ældre hjort, og nogle hjorte udvikler ikke store gevirer selvom
de bliver gamle. Generelt er det dog sådan, at hjortens gevir tiltager i styrke indtil 12 års alderen.
Hjortens fysiske fremtoning samt dens adfærd giver et bedre fingerpeg om alderen.
Den unge hjort på 3 - 4 år har et hoved, der virker spidst og langt. Hovedet bæres endvidere højt og
manken er ikke særlig markant. Med tiltagende alder fremstår hovedet kortere og bredere, og udtrykket
virker mere olmt. Halsen bliver tykkere og bæres mere vandret, manken er kraftigere, og det virker
i det hele taget som om, at tyngden forskydes frem på dyret.
Med tiltagende alder og erfaring bliver hjortene mere forsigtige, og det er normalt den ældste hjort,
der som den sidste forlader dækningen, når rudelen træder ud for at esse. Rejses dyrene ved en drivjagt
eller anden forstyrrelse, sker det ofte, at den gamle hjort slår fra rudelen og går sine egne veje.
Brunsten
Bortset fra brunsttiden færdes hjortene normalt i rudeler med jævnaldrende hjorte. Ældre hjorte kan
dog opholde sig alene.
De ældste hjorte kaster geviret først. Det sker allerede i slutningen af februar og begyndelsen af
marts. Mens det nye gevir vokser ud vandrer hjortene normalt ud til andre lokaliteter, og opholder sig
ofte indenfor et forbavsende lille område, f.eks. en mindre skov omgivet af marker med rigelig føde.
Et minimum af aktivitet og forstyrrelse, samt rigelig adgang til næringsrig føde, er hvad hjortene prioriterer
i denne periode.
De ældre hjorte fejer deres gevirer før de yngre, hvilket kan finde sted fra slutningen af juli og frem.
Når brunsttiden herefter nærmer sig, går hjorterudelerne i opløsning, og de enkelte hjorte opsøger deres
foretrukne brunstpladser. Disse kan ligge langt fra sommeropholdsstedet, og en afstand på 20 - 40
kilometer til brunstpladserne, er ikke usædvanlig.
Brunstkampe forekommer kun, når to hjorte synes at være lige stærke. Den blotte fremtoning af en
udvokset pladshjort er nok til at holde de fysisk svagere hjorte på afstand.
Der er ingen videnskabelig dokumentation for, hvad tilstedeværelsen af modne hjorte betyder for forløbet
af brunsten, som uden tvivl er den vigtigste sociale begivenhed i krondyrenes årscyklus.
Det vurderes at være uden betydning, om det er en spidshjort eller en moden hjort, der parrer hinderne,
da hindernes arvemasse er mindst lige så bestemmende for afkommets genetiske kvalitet, som
hjortenes. På baggrund af denne opfattelse, kan man stort set skyde så mange hjorte det skal være,
for der vil altid være hjorte tilbage, der kan beslå hinderne.
Praktiske erfaringer fra ind-og udland syntes at underbygge den opfattelse, at tilstedeværelsen af
modne hjorte bevirker en tidlig, kort og intensiv brunst, hvor hinderne næsten alle bliver effektivt
parret. Langt overvejende er det arvemassen fra de stærkeste og mest erfarne hjorte, der videregives
til kalvene. Heri ligger en naturlig selektion. Den tidlige og effektive brunst medfører tidligt satte
kalve, der når at udvikle sig godt, inden det bliver jagtsæson og vinter, hvilket giver en bedre chance
for overlevelse i god fysisk stand.
49