Kvalitetsrapport for dagtilbud i Odense Kommune 2011

1.5.7. sOcIal InKlUsIOn
strategIsKe mål
• At skabe anerkendende, differentierede fællesskaber og
læringsmiljøer
• At sikre, at alle børn indgår i et betydningsfuldt fællesskab
og et udviklende læringsmiljø
• At styrke samarbejdet mellem almenpædagog og støttepædagog
for at udvikle nye handlekompetencer på det pædagogiske
område
Denne metafortælling er blevet til på baggrund af 57 læringshistorier,
som er udarbejdet af 26 børnehuse og 7 støttepædagoger.
Historierne er udarbejdet i august til september 2011.
tegn Og mønstre
Vi vælger at fokusere på følgende tegn og mønstre, som er
kende tegnende for fortællingerne.
Det første handler om, hvordan medarbejderne arbejder med
at tilrettelægge fleksible rammer, strukturer og tilgange i deres
pædagogiske praksis, som understøtter et miljø, hvor børn bliver
set, hørt og mødt på deres behov og deres interesser.
Det andet handler om, at børn oplever at kunne handle på nye
og mere hensigtsmæssige måder, som understøtter deres oplevelse
af at være værdsatte og ligeværdige deltagere i forskellige
fællesskaber.
36
Første mønster viser, at medarbejderne arbejder bevidst og reflekteret
med at understøtte udviklingen af inkluderende børne miljøer.
Medarbejderne tager afsæt i børnenes motivation og forsøger at
forstå deres intention ved at imødekomme dem og medinddrage
dem i aktiviteter. Der bliver også arbejde t med, at regler og normer
er fleksible, så der er plads til, at også børn, som kan have vanskeligt
ved at indrette sig efter bestemte regle r og normer, får særlige
regler, som giver dem mulighed for på egne præmisser at være en
del af forskellige fællesskaber og aktiviteter.
Vi vil med eksempler fra fortællingerne beskrive et par af de
gennemgående tilgange og metoder.
Det er kendetegnende for fortællingerne, at de beskriver, hvorda n
der arbejdes med børn, der befinder sig i udsatte positioner
både i længere og korte perioder.
Følgende tegn i læringsmiljøet er beskrevet som værende
væsent lige for, at et barn kan flytte sig fra en udsat position til
en inkluderet position.
Medarbejderen læser og støtter det barn, som er udsat, ved at
tage initiativ til, at barnet involveres i aktiviteter sammen med
andre børn. Medarbejderen møder barnet, hvor det er, og støtte r
i forhold til at skabe tillid og tryghed som forudsætning for, at
barnet kan deltage i fællesskaber med andre børn og voksne
Ole snupper Peters plads på førersædet i en legebil. Peter blive r
sur og vil bide Ole. Pædagogen skynder sig hen til Peter og sige r:
”Stop, du bider. Du bliver vred, når Ole tager din bil”. Peter nikker
og siger: ”Min bil”. Pædagogen siger: ”Ja, du legede med bilen.
Spørg Ole, om han vil lege med dig”. Peter sidder lidt og spørger
så Ole: ”Lege?”. Ole siger: ”Ikke bide”. Peter svarer: ”Nej”.
Medarbejderen anerkender barnets følelser og anviser andre
måder at handle på.
M er ved at fylde vand i en spand i køkkenet, hvorefter han går
ud til trækvognen. I trækvognen er der en frø. Han hælder vandet
ned til den. Der kommer andre børn til, som synes, det er
spændende. Jeg fortæller børnene, hvordan man skal behandle
frøen og støtter op om de idéer, som M har. M styrer legen, og
de andre falder naturligt ind, hvor alle bidrager med gode idéer.
Efter et stykke tid går de andre børn. M og jeg sætter frøen ud
ovre ved hegnet. M snakker og virker rigtigt glad.
Medarbejderen tager udgangspunkt i barnets aktivitet og støtter
barnet i at bevare en betydningsfuld position under aktiviteten .
Aktiviteten rundes af på en positiv måde.
Målrettede aktiviteter med børnegrupper styrker det inkluderende
børnemiljø. Med det mener vi, at voksne og børn viser
omsorg og empati for hinanden og har forståelse for, at alle ikke
kan det samme, fordi vi har forskellige muligheder og præmisser.