Ledelsesudvalgets statusrapport om Det nye DTU, udarbejdet til ...

Statusrapport 12. september 2006
9. Fusionsprocessen
En fusionsproces, fra ideens undfangelse til integrationen er gennemført, strækker sig
erfaringsmæssigt over en forholdsmæssig lang periode, typisk flere år. Processen indebærer således
mange elementer herunder juridiske, økonomiske, administrative, faglige, forretningsmæssige (”den
primære forretning”), udviklingsbetonede og kulturelle. Skal fusionen lykkes, kræver det dels, at
der rent faktisk er et fusionsgevinst-potentiale (effektivisering og/eller synergi), dels at potentialet
realiseres, dvs. gevinsterne systematisk hentes hjem i en styret proces, og endelig, at der ikke i
processen utilsigtet sættes værdi over styr. Hvad det sidste angår, kan der opstå risiko for at de
fusionerende parter under fusionsprocessen mister fokus fra driften af deres ”primære forretning”,
således at ikke blot produktivitet og kvalitet lider skade i fusionsperioden, men at også udvikling og
fremdrift i forhold konkurrenter og interessenter går i stå.
I en fusion som nærværende, hvor antallet af parter er forholdsvist højt, hvor de ledelsesmæssige
instrumenter er noget mindre kraftige, end man typisk ser i den private sektor, og hvor succesmål og
kvalitetskriterier er mere komplekse, er behovet for en velorganiseret fusionsproces yderligere
accentueret.
Fusionsprocesser deles normalt op i et antal faser, hver med deres indhold og aktører, som det
kræver ganske stor (selv)disciplin at respektere. Adressering af et ellers relevant spørgsmål på et
uhensigtsmæssigt tidspunkt vil ikke blot medføre ressourcespild og frustrationer, men kan ligefrem
bidrage til, at processen kører galt, fordi relevante beslutningsgrundlag ikke er tilvejebragt på de
rigtige tidspunkter. Og her er det næsten ligeså uheldigt, at beslutningsgrundlagene kommer for
tidligt, som at de kommer for sent.
Fusionsprocessen omkring skabelse af Det ny DTU kan naturligt opdeles i fire faser:
grundlagsfasen, forberedelsesfasen, implementeringsfasen og driftsfasen, jf. den skematiske
oversigt i afsnit 9.5. Der skal knyttes nogle kommentarer til de fire faser.
9.1 Grundlagsfase
I grundlagsfasen skal der skabes det relevante overordnede beslutningsgrundlag, som
formandskredsen kan aflevere til regeringen. Detaljerede analyser af nok så spændende
enkeltprojekter/samarbejdsflader/rationaliseringer mv., som alligevel ikke er så generelle,
principielle eller omfattende, at de skal indgå i de helt overordnede perspektiver, som
formandsgruppen skal tegne over for regeringen, tjener det intet formål at få udarbejdet. Tværtimod
vil de pågældende forskere/eksperter/ledere kunne blive bragt i den for alle utilfredsstillende
situation at have lagt et stort arbejde - måske stærkt personligt engagement - i en analyse, der
alligevel ikke bruges, efterladende et frustrerende billede af spildte ressourcer, manglende interesse
for indsatsen og usammenhængende ledelse af fusionsprocessen. Imidlertid kan det samme arbejde
udført af de samme mennesker i en senere fase udgøre en faglig og ledelsesmæssig særdeles
værdiskabende indsats.
I grundlagsfasen drejer det sig om en overordnet vision for den påtænkte fusion, en vision der skal
bæres af et overskueligt antal relevante nøgletemaer. Disse er allerede defineret fra regeringens side
som mere uddannelse, international forskning, innovation og erhvervsliv, EU position og
myndighedsberedskab. Dertil kommer en helt overordnet stillingtagen til organisation samt
51