Ledelsesudvalgets statusrapport om Det nye DTU, udarbejdet til ...

Statusrapport 12. september 2006
stærkere basis i ”de hårde” naturvidenskabelige fag som fysik, kemi, matematik og statistik – dvs.
mere teknisk og kvantitativt orienterede biologer.
2. Tilsvarende ser vi et stort marked for ingeniører med en stærkere basisviden om økosystemers
struktur, funktion og biologisk produktion specielt med henblik på kvantitative beskrivelser,
modellering og teknologiudvikling og -optimering. Der er i dag kun ringe kobling mellem de
ingeniøruddannelser, der beskæftiger sig med ”vand” – fx DTU’s miljøingeniører – og de akvatiske
forskningsmiljøer på universiteterne.
Ideelt set bør der etableres to indbyrdes forbundne uddannelseslinier – hhv. en akvatisk biologisk
master/ph.d-linie og en akvatisk ingeniør-linie - med en fælles bachelor-del.
DTU og DFiU vil i fællesskab kunne etablere væsentlige dele af begge uddannelseslinier – dog med
hovedvægten på ingeniørlinien - men i et samarbejde, der som forventet inkluderer KU, vil hele
”visionen” kunne gennemføres 4 . En afgørende forudsætning for succes er, at der er et tilstrækkeligt
stort studenterrekrutteringsgrundlag, og her er hovedstadsregionen med KU, KVL, DTU, RUC samt
Lund og Helsingborg Universiteter et rigtig godt udgangspunkt. Det allerede velfungerende
undervisningssamarbejde på fødevareområdet vil desuden kunne videreføres. Et integreret
Undervisningsmiljø, som ud over DTU og DFiU omfatter KU/KVL, vil desuden kunne udvikle
special-moduler inden for fx akvakultur og dermed imødekomme et område med et stærkt voksende
uddannelsesbehov.
14.4 Særligt om innovation
DFIU har generelt et veludbygget samarbejde med fiskeri- og akvakulturerhvervet samt
fiskeindustrien. Samarbejdet har hidtil især omhandlet generiske projekter i forhold til forvaltning
og udvikling af erhvervets tekniske rammebetingelser (fx fiskeriteknologi, opdrætsteknologi,
sygdomsbekæmpelse). Derfor har kontakten og samarbejdet mellem DFiU og erhvervet traditionelt
primært været via erhvervets organisationer, idet der dog især på fiskeindustri-området er en del
direkte kontakt mellem DFiU og enkelt-virksomheder. For DFiU er det en klar forudsætning, at
samarbejdet med erhvervet skal videreudvikles fremover.
DTU- og Risø-organisationerne har en stærk ”innovationskultur” med dokumenteret ”afkast” i form
af fx mange patenter og spin off-virksomheder. Det er DFiU’s forventning, at DTU og Risøs stærke
fokus på innovation vil kunne få en ”kultur-afsmittende” effekt i forhold til DFiU, ligesom det
naturligvis vil være en fordel at have adgang til DTU og Risøs ekspertise på området. Det
væsentligste er dog, at adgangen til stærke teknisk orienterede samarbejdspartnere vil skabe et langt
stærkere udgangspunkt for innovation, end tilfældet er i dag.
14.5 Særligt om myndighedsbetjening
DFiU’s myndighedsbetjening består for størstedelens vedkommende af konkret rådgivning i
forbindelse med forvaltningen af fiskeriet og deltagelse i større udvalgsarbejder vedrørende
erhvervsudvikling inden for fiske- og skaldyrsopdræt. Rådgivningen hviler på forskningsaktiviteter
og på dataindsamling/monitering af fiskebestandene.
4 KU er orienteret om principaftalen ”om grundlaget for en integration af Danmarks Fiskeriundersøgelser i Danmarks
Tekniske Universitet,” og har tilkendegivet positiv interesse for at realitetsbehandle sagen, idet KU og DTU har til
hensigt at samarbejde og koordinere uddannelsestilbud på en række områder; herunder det akvatiske.
85