Ledelsesudvalgets statusrapport om Det nye DTU, udarbejdet til ...

Statusrapport 12. september 2006
Dette er i dag ikke tilstrækkeligt dækket ind i de danske uddannelser (hvilket i øvrigt også gælder
generelt på EU-niveau).
Etableringen af Det nye DTU rummer potentiale for at bidrage til at løse disse problemstillinger
gennem samarbejde og adgang til især DTU og Risøs kompetencer inden for dataopsamling, IT- og
sensorteknologi, matematisk modellering, systembiologi, bioteknologi og miljøteknologi samt
teknologi generelt fra nano- til produktionsskala.
DFiU’s akvatisk økologiske forskning vil desuden kunne udvikles yderligere ved, at ekspertisen i
fysiske og kemiske hydrografiske påvirkninger af hav og ferskvand styrkes gennem samarbejde
med forskningsmiljøer på DTU, hvorved der skabes unik mulighed for at koble viden om alle de
drivkræfter, som påvirker produktions- og miljøforhold i hav og ferskvand – især i det omfang, at
der også bibeholdes og videreudvikles stærke samarbejdsrelationer til de øvrige biologisk akvatiske
forskningsmiljøer i Danmark, jf. nedenfor
Dertil kommer, at DFiU’s afdeling for Fiskeindustriel Forskning med sin placering på DTU’s
campus gennem en årrække har opbygget et koncentreret og integreret samarbejde med DTU’s
forskningsmiljøer. DTU-modellen indebærer naturligvis, at dette samarbejde og dets synergieffekter
kan bevares og også videreudvikles igennem udvidet samarbejde med DFVF på
fødevareområdet.
Også DFiU’s arbejde med produktionsteknologi på akvakultur-området vil kunne styrkes ved
samarbejde med både DTU, Risø og DFVF; herunder DTU’s spidskompetencer inden for
vandbehandling og miljø i synergi med DFiU’s biologiske kompetence og DFVF’s kompetencer
inden for sygdomme og sundhed hos fisk.
Derudover vil der formentlig være en række endnu ikke nærmere identificerede synergi-muligheder
ved samarbejde med de øvrige partnere i Det nye DTU. Fx ses der at være muligheder i samarbejde
mellem DFiU og DRC omkring dataopsamlingsteknologi og overvågning af de marine områder. På
transportforskningsområdet kunne der måske være mulighed for samarbejde med DTF om skibsfart
og miljøpåvirkning.
I tabellerne i afsnit 10.2 er illustreret, hvorledes DFiU's kernefelter relaterer sig til de øvrige parters.
14.3 Særligt om undervisning
Vi mener generelt, at der er et stort uddannelsesmæssigt udviklingspotentiale i krydsfeltet mellem
biologi og de tekniske og kvantitative naturvidenskaber, og samarbejde mellem DFiU og de øvrige
institutioner i Det nye DTU vil kunne førte til helt centrale undervisningsbidrag inden for teknologi
til overvågning, miljøbeskyttelse og produktionsteknologi, akvatiske økosystemers struktur,
funktion og udnyttelse (herunder fiskeribiologi) og naturligvis fysisk, kemisk og biologisk
oceanografi:
1. De akvatiske linier på de danske universiteters biologiuddannelser fokuserer generelt på de nedre
dele af fødekæden (med fagområder som fx biologisk oceanografi), idet der suppleres lidt i bredden
med input ”udefra” som fx DFiU’s kursus på KU i fiskeribiologi. Fra en aftager-synsvinkel er det
DFiU’s vurdering, at såvel kandidat- som ph.d-uddannelserne vil kunne styrkes betydeligt og gøres
væsentlig mere direkte erhvervs- og samfundsmæssigt anvendelsesorienterede ved at tilføje en
84