Ledelsesudvalgets statusrapport om Det nye DTU, udarbejdet til ...

Statusrapport 12. september 2006
masteruddannelser herunder den af TEM (Center for Technology, Economics and Management)
udbudte teknologiske eMBA uddannelse Master in Management of Technology. DTU mangler i
forhold til MIT’s ledelsesuddannelser en yderligere udbygning af MBA området og det teknisk
økonomiske område
Ved vurderingen af hvorledes visionen om et MIT-lignende internationalt konkurrencedygtigt
eliteuniversitet kan opnås, er der en række forhold, der må iagttages, særligt:
En væsentlig konkurrenceparameter for et sådant universitet vil være den forskningsmæssige,
innovative og myndighedsrettede udnyttelse af videnskabelige erkendelser på tværs af
teknologiske platforme. Det er derfor væsentligt, at der ved etableringen af et elitemiljø satses
på stærke faglige miljøer, der kan udgøre platforme for tvær- og transdisciplinær synergi.
Ser man på udenlandske tekniske universiteter, vil det for nogle af de mest markante gælde, at
deres tyngde på de klassiske teknisk videnskabelige og naturvidenskabelige discipliner, i
forskellige kombinationer og i varierende omfang, tillige rummer forskning og uddannelser
inden for life science. Det gælder fx for TU München, Aachen RWTH, ETH i Zürich, Imperial
College og University College London og MIT.
For at etablere et MIT-lignende eliteuniversitet, med
• uddannelser, der er attraktive også i en international sammenhæng, med
• forskning på et niveau, der kan tiltrække yderligere EU-forskningsmidler og med
• en særlig vægt på at udbygge evnen til at omsætte frontlinieforskning til innovative
produkter, samt
• fastholde og udbygge kompetencer inden for myndighedsrådgivning
er det DTU’s opfattelse, at den foreslåede fusion med Risø, DFVF, DFiU, DRC og DTF vil
udgøre et stærkt grundlag.
11.2 Bilaterale synergier
Af DTUs 30 indberettede kernefelter er der kun syv, som ikke indgår som et ’væsentligt’
interessefelt hos mindst en af sektorforskningsinstitutionerne. At der er så betydelige både
overlappende og komplementære interessesammenfald inden for de områder, de enkelte partnere
har udvalgt som deres centrale og perspektivrige forskningsområder, sandsynliggør, at der er en
betydelig faglig basis for opnåelse af synergieffekter ved dannelsen af Det nye DTU.
Tabel 10.2a viser, at der er betydelige bilaterale synergimuligheder mellem DTU og de enkelte
sektorforskningsinstitutioner, hvilket er forventeligt, men de øvrige tabeller i afsnit 10.2 viser
desuden, at der også mellem sektorforskningsinstitutionerne indbyrdes er betydelige
interesseoverlap og dermed muligheder for opnåelse af synergi.
Af tabellen fremgår klart, at alle parter fremhæver den matematiske behandling – ’Anvendt
Matematik’ – som grundlaget for hovedparten af deres videnskabelige arbejde. Dette er et meget
væsentligt udgangspunkt for samarbejdet i Det nye DTU.
Mellem DTU og Risø er der grundlag for betydelige synergieffekter inden for et meget bredt felt.
Bredden gælder inden for såvel Risøs fagområder som DTUs, hvor dog bygnings- og
maskinområdet kun i begrænset omfang er repræsenteret hos Risø. Som klare områder for synergi
mellem DTU og Risø kan nævnes:
63