Ledelsesudvalgets statusrapport om Det nye DTU, udarbejdet til ...

Statusrapport 12. september 2006
13.3.1 Bioinformatik
• Der er et væsentligt samarbejde som er udkrystalliseret i fælles forskningsansøgninger
omkring etablering af biobanker med viden om humane genotyper. Dette vurderes at være
væsentligt for arbejdet inden for nutrigenomics og systembiologi. Med en større samordning
af aktiviteterne på de to institutioner vil denne satsning kunne nå længere end ellers.
• Der er ligeledes et allerede etableret samarbejde omkring bioinformatik med CBS f.s.v.
angår bakterielle og virale patogener, der er årsag til sygdomme hos dyr og mennesker.
Udnyttelsen af den genetiske information hos disse patogener er kun lige begyndt, men har
et stort potentiale til forståelse af de molekylære og genetiske mekanismer, der ligger til
grund for udvikling af sygdom hos mennesker og dyr. Synergien mellem den store viden og
kompetence inden for henh. bioinformatik og sygdomsudvikling/immunologi hos de to
partnere kan skabe grundlag for etablering af et netværk af international klasse omkring
molekylær samspil mellem patogen og vært.
13.3.2 Human ernæring, nutrigenomics, ernæringsimmunologi og allergi
• DFVF har en national styrkeposition inden for populationsbaserede ernæringsundersøgelser
(befolkningens kostvaner og næringsstofindtag), samt inden for næringsstofkemi (fødevarernes
kemiske sammensætning).
• Der vurderes ikke umiddelbart at være synergier inden for det første område, hvorimod, der
inden for kemiske analyser af næringsstoffer vil kunne være store synergieffekter, som vil
kunne få en positiv afsmittende virkning på udviklingen af DFVFs fødevaredatabank.
• Hos DFVF er der opbygget væsentlig viden omkring den naturlige tarmflora og, hvorledes
pre- og probiotika kan påvirke den naturlige flora, patogener og værtens immunsystem hos
både mennesker og dyr. Dette hænger meget fint sammen med DTU’s aktiviteter inden for
ernæringsimmunologi, der fokuserer på sammenhængen mellem tarmflora og
immunforsvaret, herunder indflydelsen af pre- og probiotika og lipider. DFVF’s viden inden
for humoral-, cellulær- og slimhindeimmunologi, herunder protein- og kulhydratkemi, kan i
høj grad være medvirkende til at løfte området op i høj international klasse. På DFVF er der
udviklet analysemetoder og modeller for patogeneseforskning hvor genekspressionen i
patogen og vært undersøges in vivo (mikroarray, qRT-PCR, laser capture mikrodissektion,
Serial analysis of ribosomal sequence tags (SARST-V6) og Serial analysis of gene
expression (Long-SAGE)). Denne forskning vil kunne have synergi med DTU’s aktiviteter
inden for bl.a. cystisk fibrose. Ligeledes vil forskningen inden for toksikologi på DFVF
kunne have synergi med DTU’s aktiviteter inden for immunologi.
• Hos DFVF er der udviklet molekylære metoder til karakterisering af tarmfloraen hos svin og
fjerkræ. Der er således etableret et fuldstændigt 16S-klonbibliotek af den bakterielle tarmflora
hos svin, og der arbejdes bl.a.. med microarray, tRFLP, og in situ hybridisering til yderligere
karakterisering. Dette giver dels mulighed for at beskrive tarmfloraens respons i forbindelse
med infektion med dyrepatogene og zoonotiske agens, dels giver det mulighed for i
dyremodeller at beskrive ændringer i tarmfloraen i respons til ændringer i ernæring og
kost/fodersammensætning.
• Forholdene i tarmen og betydningen heraf for sundhed og sygdom er således et fokusområde
for begge institutioner og der vil være basis for dannelse af et center på højt plan set med
europæiske briller. Grupper fra DFVF og DTU deltager allerede i fællesprojekter om
tarmsundhed og probiotika ligesom der er fælles deltagelse i indsendte ansøgninger. Dette
samarbejde vil givetvis kunne styrkes ved en fusion.
77