Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

3. Den nuværende retslige regulering
af donation
I det følgende afsnit redegøres der for centrale dele af den retslige regulering
af insemination og sæddonation i Danmark. Efterfølgende beskrives de relevante
internationale bestemmelser på området, og afsluttende gives der
udvalgte eksempler på reguleringen i andre lande.
3.1 Reguleringen i Danmark
De danske regler om sæddonation og insemination fremgår af Lov om kunstig
befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning
m.v. fra juni 1997 samt af diverse vejledninger og bekendtgørelser, først
og fremmest Sundhedsstyrelsens vejledning fra september 1997, Vejledning
om kunstig befrugtning og anden reproduktionsfremmende behandling – Til
landets læger. Desuden rummer den nyligt vedtagne Børnelov, som træder i
kraft den 1. juli 2002, nogle relevante bestemmelser angående tildelingen af
faderskab ved kunstig befrugtning.
Med undtagelse af børneloven gælder den lovgivning alene for behandling,
der foretages af en læge eller under en læges ansvar 1 . Dette betyder i praksis,
at der ikke eksisterer en regulering af den insemination, der ikke foregår
under en læges ansvar.
Spørgsmålet om faderskab reguleres fra og med 1. juli 2002 af Børneloven.
Ud fra denne lov tildeles en donor ikke faderskabet, hvis ”sæden er doneret
med henblik på en læges anvendelse ved kunstig befrugtning eller til en
anden offentlig eller privat sædbank, der opfylder sundhedsmyndighedernes
krav til formidling af sæd” 2 . I stedet regnes kvindens ægtemand eller
partner som barnets far, hvis han har givet samtykke til behandlingen 3 , og
barnet må antages at være blevet til ved denne (§ 27). I andre sammenhænge
”anses sæddonor som barnets far, medmindre sæden er anvendt uden hans
1 Jævnfør § 1 i Lov om kunstig befrugtning. Loven gælder dog også ”for biomedicinsk forskning og forsøg,
hvori indgår kønsceller fra mennesker, befrugtede æg og fosteranlæg” (§ 2). Lovens § 18 fastslår
endvidere at det kun er læger og personer, der arbejder under en læges ansvar, som må foretage
befrugtning med sædceller, som er manipulerede eller sorterede.
2 Børneloven § 28.
3 Hvilket er påkrævet ifølge § 23 i loven om kunstig befrugtning.
ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 2. DEL
13