Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

se af barnets værdighed uafhængigt af, hvilke faktiske konsekvenser fortielsen
har 70 . At der er tale om en krænkelse viser sig blandt andet ved, at personer
undfanget gennem donation kan reagere med vrede og oplever et tab
af selvfølelse, hvis de utilsigtet får viden om donationsforholdet. Det opleves
ofte som respektløst at fortie forholdet, selv om det måske er gjort i den bedste
mening.
Man kan mene, at det først og fremmest er forældrenes opgave at fortælle
personen undfanget gennem donation om anvendelsen af en donor. En
alternativ opfattelse er, at samfundet ikke kan fralægge sig ethvert ansvar i
den forbindelse. Den nuværende danske lovgivning er ud fra den betragtning
med til at muliggøre og legitimere fortielsen, da den foreskriver donoranonymitet
og ikke stiller krav om registrering af donationsforholdet. Et
synspunkt er, at loven af den grund bør ændres, så der sendes et klart signal
til befolkning om, at fortielsen af donationsforholdet ikke er ønskværdig.
Dette signal kan sendes ved at ophæve donoranonymiteten, idet samfundet
herved klart tilkendegiver sin opfattelse af problemstillingen.
3. Retten til at kende og definere sin egen identitet: Der kan argumenteres for,
at personen undfanget gennem donation har en ret til at kende og definere
sin egen identitet og derfor bør have udvidet adgang til informationer om
donoren. At personen har en ret til at kende sin identitet fremgår af Artikel 8,
pkt. 1 i Konventionen om Barnets Rettigheder (se afsnit 3.2), som Danmark
har tiltrådt. Det har imidlertid været diskuteret såvel nationalt som internationalt
71 , om denne ret indebærer en ret til at have adgang til informationer
om sæddonoren i forbindelse med insemination. Hvorvidt dette er tilfældet
afhænger af, om det genetiske tilhørsforhold må anses for at være bestemmende
for den menneskelige identitet. Alternativt kan hævdes, at det først
og fremmest er menneskets sociale bindinger og tilhørsforhold, der er
afgørende for identiteten.
Et synspunkt er, at den omtalte ret til at kende sin identitet bør resultere i en
udvidet adgang til informationer om donoren af to grunde. For det første er
70 En af bioetikkens pionerer, Mary Warnock, udtrykker denne opfattelse på følgende måde: ”I cannot
argue that children who are told of their origin, if they are AID [Artificial Insemination by Donor] children
are necessarily happier or better off in any way that can be estimated. But I do believe that if they
are not told they are being wrongly treated” (Warnock (1987) p. 151). I forlængelse af denne opfattelse
har Warnock også foreslået, at ”consideration should be given as a matter of urgency to making it possible
for the parents in registering the birth to add ”by donation” after the man’s name” (1985, s. 27).
71 Se f.eks. Det Danske Center for Menneskerettigheder (1993).
52 ETISKE OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER