Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

hold, havde 14 (50 %) fortalt deres partner om donationerne. I alt 11 (39 %)
af partnerne var ifølge donorerne involverede eller meget involverede i
beslutningen om at donere, men af de partnere, der var blevet oplyst om forholdet,
blev kun én person af donoren beskrevet som ”meget tilfreds med”
donorens beslutning. De øvrige partnere blev beskrevet enten som ”neutrale”
(15 personer (54 %) eller ”ikke begejstrede” (4 personer (14 %)) og i 8 tilfælde
(29 %) var donoren ”uvidende om partnerens følelser angående emnet”.
Undersøgelsen peger i retning af, at donorerne i vid udstrækning anser det
for at være deres egen beslutning, om de vil donere eller ej. Dette bekræftes
af, at donorerne ofte undlader at informere deres ikke-donorbørn om forholdet.
På et spørgsmål om, hvorvidt de havde informeret eller ville informere
deres børn om donationen, svarede omkring halvdelen af donorerne
således, at de var i tvivl, mens en tredjedel hverken havde fortalt det eller ville
fortælle det. Kun 7 donorer (16 %) var positivt indstillede i forhold til at
fortælle deres børn om donationen. På baggrund af resultaterne konkluderes
det i undersøgelsen, at:
Donorernes tilbøjelighed til at undlade at fortælle andre og i særdeleshed
deres egen familie om donationen understreger donorinseminationens konfliktuelle
karakter, hvad angår delagtighed i informationer. På denne baggrund
må spørgsmålet være: ”Er donorerne forpligtede til at fortælle deres
partnere og de børn, de har sammen med partneren, om de andre faktiske
eller mulige børn undfanget gennem donation?” 58 .
5.3 Relationen mellem forældre og donor
De kommende forældres ønsker angående donoren: Kommende forældre kan
have ønsker angående sæddonoren på to fronter. De kan for det første have
ønsker angående den mængde af informationer om donoren, de selv og det
eventuelle barn har adgang til. Desuden kan de have ønsker om, hvem der
skal benyttes som sæddonor, eftersom dette er bestemmende for barnets
arvelige egenskaber.
Adgangen til informationer om donoren: Problematikken om adgangen til
identificerende informationer om donoren er allerede berørt i afsnit 4.3. Her
fremgår det, at de fleste forældre foretrækker at hemmeligholde donationsforholdet
for deres børn. I forlængelse heraf kan det ikke undre, at hovedparten
af forældrene ønsker at gøre brug af en anonym donor. Ifølge nogle
58 Daniels et al. (1996), s. 235.
ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 2. DEL
39