Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

estemmelsesret. Det er dog ikke uden videre indlysende, hvis ret til selvbestemmelse
der fortrinsvis har krav på at blive respekteret.
Det skal bemærkes, at det for en anonym sæddonor typisk vil være uden den
helt store betydning, om andre har adgang til en række ikke-identificerende
informationer om ham som f.eks. uddannelse, blodtype og måske endog
arveegenskaber. Dette hænger sammen med, at donationen alligevel ikke
har nogen form for konsekvenser for ham, netop fordi han er anonym og
altså ikke kan opspores. Denne fritagelse for ansvar udgør for mange danske
donorer en væsentlig betingelse for at ville donere. Donoren kan levere sæd
uden efterfølgende at blive afkrævet hverken penge eller nærvær. Af den
grund griber donationen ikke væsentligt ind i donorens videre livsforløb.
Han kan f.eks. etablere sin egen familie uden at risikere, at der pludselig dukker
endnu et familiemedlem op.
Donoranonymiteten rummer dog ikke kun en sikring af donoren. Som oftest
er der tale om en gensidig anonymisering, så man i lige så høj grad kan tale
om, at donorfamilien fritages for et ansvar i forhold til donoren. Donorfamilien
kan tage imod den donerede sæd uden at være nødsaget til at etablere
en relation til donoren eller udvise taknemmelighed. Set i dette lys kan man
måske hævde, at den anonyme donor ikke blot fritages fra et ansvar, han
afskæres også fra at etablere nogen form for relation til donorfamilien. På
denne måde bidrager den gensidige anonymitet til at gøre selve donationsforholdet
mindst muligt indgribende i forhold til parternes videre livsforløb.
Nogle vil hævde, at også sprogbrugen i forbindelse med donation er indrettet
på at gøre donationsforholdet så betydningsløst som muligt. F.eks.
anfører Haimes (1998), at betegnelsen ”donor-baby” signalerer, at barnet
først og fremmest betragtes som slutproduktet af en teknisk proces. Dette
gør det muligt for klinikerne at se sig selv som nogle, der ”blot” leverer en
ydelse:
På denne baggrund kan klinikerne, modtagerne og i nogen grad donorerne så
opfatte donorerne som et delelement af denne ydelse, hvilket bidrager til at
underminere ideen om en forbindelse mellem donoren og barnet 15 .
Udtrykket ”personen undfanget gennem donation” signalerer ifølge Haimes
derimod, at donationen bidrager til at bringe et barn med et helt livsforløb
15 Haimes (1998) s. 69.
ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 2. DEL
23