Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

parterne efterfølgende at overgå til en anden ordning end den valgte, da dette
ville underkende den anden parts beslutning. Arrangementet er i den forstand
at betragte som en gensidig aftale, hvor begge parter må stå ved deres
oprindelige valg af hensyn til den anden part. Endvidere er der indbygget en
slags regulering efter udbud og efterspørgsel i modellen med valgfrihed.
Hvis der for eksempel opstår ventelister på grund af mangel på ikke-anonyme
donorer, kan det infertile par i stedet vælge at benytte en anonym donor,
hvis der ikke er ventetid her.
I det følgende fremstilles to argumenter, der kan begrunde den beskrevne
opfattelse. For så vidt angår argumenter, som kan tale imod en valgfri ordning,
henvises til argumenter hhv. for og imod anonymitet.
1. Argumentet om manglende viden: Man kan mene, at en afgørende forudsætning
for at anbefale en model med valgfrihed er, at hverken den anonyme
eller den ikke-anonyme ordning ud fra de eksisterende erfaringer må
anses for at være klart bedre for personen undfanget gennem donation end
den anden ordning. Hvis den ene ordning efter alt at dømme var klart bedre
for personen undfanget gennem donation end den anden, burde denne
gøres obligatorisk. Men der er ikke er lavet tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt
velunderbyggede undersøgelser til, at man kan udtale sig med
bestemthed herom 85 .
Det taler for modellen med valgfrihed, at denne åbner mulighed for på længere
sigt at fremskaffe en viden om, hvordan de forskellige ordninger påvirker
livsmulighederne for personen undfanget gennem donation. Det må
dog tilføjes, at valgfriheden bør ophøre, hvis der på et givent tidspunkt er
baggrund for at udnævne den ene af ordningerne til at være klart bedst for
personen undfanget gennem donation.
2. Argumentet om selvbestemmelse: Der er flere gode grunde til, at de involverede
personers selvbestemmelsesret bør respekteres i forbindelse med
insemination med donorsæd. For det første giver valgfriheden de involverede
personer mulighed for at vælge netop den ordning, der passer til deres
ønsker og behov. Dette må betragtes som et gode i sig selv. Det har ydermere
den fordel, at såvel forældrene som donoren er motiverede for at indgå i
netop den valgte ordning, hvilket i sidste ende må forventes at komme per-
85 Jævnfør gennemgangen af undersøgelser i afsnit 5.1.
ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 2. DEL
63