Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

ind i en familie, hvor det i høj grad er ønsket. Dette sidste demonstreres
blandt andet af, at forældrene har gjort sig forholdsvis store anstrengelser
for overhovedet at få det. Omvendt har adoptivbarnets forældre ikke ønsket
eller evnet at beholde det, hvilket er en af grundene til, at barnet senere kan
få identitetsproblemer.
Undersøgelser af adoptionsforhold viser endvidere, at det med stor sandsynlighed
er mere skadeligt for familierelationerne, hvis barnet oplyses om
dets baggrund ved et uheld, end hvis det sker planlagt. På trods af forskellene
på adoption og donation antager nogle, at dette også gælder i forbindelse
med donation. Med udgangspunkt i undersøgelserne anfører Snowden &
Snowden således, at:
Det synes at være i såvel forældrenes som i barnet undfanget gennem donations
interesse, at barnet på en planlagt måde oplyses om dets herkomst,
inden det på en mere tilfældig måde erfarer noget om forholdet 37 .
Hvis forældrene åbent fortæller barnet om donationen, kan barnet bevare
tilliden til forældrene, hvilket muligvis ikke lader sig gøre i forbindelse med
en tilfældig og måske endog utilsigtet afsløring af forholdet. I sådanne tilfælde
er det almindeligt, at personen undfanget gennem donation ud over at opleve
et tab af identitet og selvværd også føler sig krænket og svigtet af såvel
forældre som samfund:
... den rapporterede reaktion var vrede og krænkelse over løgnene og bedraget
samt et tab af identitet og selvfølelse ... En tilbagevendende kommentar
angående deres vrede og frustration var, at ingen anså dem for at være vigtige
nok til at føre register over deres donorfar, og at systemet bevidst var indrettet
efter at bedrage dem og gøre det umuligt for dem nogen sinde at få noget at
vide. Selv dåbsattesten var en løgn 38 .
Det skal bemærkes, at det er af betydning, at barnet fortælles om forholdet
på det rigtige tidspunkt, hvis det får denne oplysning. Meget tyder således
på, at det er i barnets interesse, at informationen gives forholdsvis tidligt,
f.eks. i en alder af 3-4 år 39 . På dette tidspunkt har barnet endnu ikke opbygget
en egentlig forventning om, at den sociale far også er den biologiske far,
37 Snowden & Snowden (1998), s. 48.
38 McWhinnie (2001), s. 812.
39 Se f.eks. Gottlieb et. al (2000) og McWhinnie (1996).
34 EMPIRISKE UNDERSØGELSER