Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

Registreringen skulle i så fald gøre det muligt at identificere donoren samt
den person, der er undfanget – eller kunne være undfanget – gennem insemination
med donorsæd. Begrundelsen for at foretage registreringen ville
først og fremmest være, at den ville sikre personen undfanget gennem donation
adgang til de relevante oplysninger om sin biologiske far. En anden
begrundelse kunne være, at et landsdækkende register effektivt kunne sikre,
at den enkelte donor ikke blev ophav til flere børn end anbefalet af sundhedsmyndighederne.
For eksempel ville registeret gøre det umuligt at være
donor ved flere sædbanker samtidig. Hvis anonymiteten blev ophævet, ville
der være særlig god grund til at have kontrol med antallet af personer undfanget
med sæd fra én donor, da personerne ville have mulighed for at
opsøge donoren.
Hvis anonymiteten ikke ophæves, kan der anføres en række argumenter både
for og imod at foretage en landsdækkende registrering af forhold vedrørende
donation og insemination.
For eksempel taler det for en landsdækkende registrering af oplysninger om
donoren, sædbanken og tilbagemeldinger fra fertilitetsklinikken mv., at dette
kunne bidrage til sikre, at den enkelte donor ikke ville blive far til flere børn
end anbefalet af sundhedsmyndighederne. Dette kan forekomme, enten
hvis donoren donerer sæd ved flere sædbanker, eller hvis der ikke sker en tilstrækkelig
tilbagemelding angående antallet af graviditeter. Desuden kunne
registreringen gøre det muligt at forhindre yderligere donationer og fortsat
anvendelse af doneret sæd fra en donor, hvis der efter anvendelse af sæd fra
denne donor bliver født et barn med en sygdom, som må antages at have
sammenhæng med donationen. I den forstand kunne registreringen opfattes
som et nødvendigt led i en ønskelig kvalitetssikring inden for sundhedssektoren,
der er i overensstemmelse med den almindelige pligt til at føre ordnede
optegnelser, som allerede påhviler autoriseret sundhedspersonale.
Imod at foretage landsdækkende registreringer taler blandt andet, at en
sådan registrering kunne føre til et pres for at få adgang til oplysningerne.
Endvidere kunne man mene, at en registrering altid udgør et indgreb i den
enkeltes privathed. For eksempel indebærer eksistensen af et register med
oplysninger om donoren, at nogle har adgang til oplysninger, som donoren
eller andre involverede forholdes kendskabet til. Hvis registeret tillige rummede
oplysninger om personen undfanget gennem donation, kunne konsekvensen
blandt andet være, at parret ikke ville være sikre på at kunne fortie
ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 2. DEL
89