Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

have adgang til informationer om donoren. Denne problemstilling tager rådet
stilling til under 6.1.1. Under 6.1.2 tages der stilling til, om der bør eksistere
undtagelser fra de generelle regler i det særlige tilfælde, hvor personen undfanget
gennem donation i forbindelse med sygdom kan gøre brug af informationer
om donoren. Endelig diskuteres det under 6.1.3, om donoren bør have
adgang til informationer i forbindelse med anvendelsen af hans sæd, såsom
antallet af fødsler, barnets køn eller forældrenes og barnets identitet etc.
6.1.1 Bør der være adgang til informationer om sæddonoren?
I dette afsnit præsenteres forskellige argumenter og opfattelser i forhold til,
hvor mange informationer om sæddonoren der normalt bør være adgang til
for personen undfanget gennem donation.
I afsnit 6.1.1.1 præsenteres først de synspunkter angående adgangen til
informationer om donoren, som rådsmedlemmerne er kommet frem til
efter at have afvejet de relevante argumenter i forhold til hinanden. Efterfølgende
skitseres i afsnittene 6.1.1.2, 6.1.1.3 og 6.1.1.4 de hovedargumenter,
der kan anføres for henholdsvis at donoren ikke bør være anonym, at donoren
bør være anonym, og at parret bør have valgfrihed mellem forskellige
ordninger.
6.1.1.1 Synspunkterne
I det følgende fremstilles først de synspunkter, medlemmerne af Det Etiske
Råd er kommet frem til efter at have taget stilling til de argumenter, der
fremstilles senere i teksten. Det fremgår ikke af denne beskrivelse, hvilke
argumenter det enkelte rådsmedlem baserer sit synspunkt på. Det må derfor
bemærkes, at det enkelte medlem ikke nødvendigvis tilslutter sig alle de
argumenter, der anføres for det synspunkt, han eller hun går ind for. Endvidere
sympatiserer mange medlemmer med argumenter, der taler for et
andet synspunkt end det, medlemmet ender med at tilslutte sig. For de fleste
medlemmer har der således været tale om, at en række argumenter er
blevet afvejet i forhold til hinanden, idet nogle er endt med at blive tillagt
større betydning end andre.
En del af afvejningen har for nogle medlemmer været, om der først og fremmest
skulle lægges vægt på overvejelser angående konsekvenserne af de forskellige
ordninger eller på mere principelle forhold angående barnets rettigheder,
forholdet mellem det offentlige og borgerne mv. Denne afvejning er
af betydning for den endelige stillingtagen. Hovedparten af de konsekvens-
ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 2. DEL
47