Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

nen mellem personen undfanget gennem donation og den sociale far. Ud fra
den beskrevne synsvinkel ville det for eksempel være velbegrundet, at personen
undfanget gennem donation ikke følte nogen særlig taknemmelighed for
den omsorg, han eller hun havde modtaget fra sin sociale far, og omvendt
kunne den sociale far i princippet legitimere et manglende engagement med,
at ”opdragelsen alligevel ikke spiller nogen særlig rolle”.
På baggrund af den beskrevne betragtningsmåde er der generelt behov for
samfundsmæssige tiltag, som modvirker tendensen til at tillægge den genetiske
side af mennesket for stor betydning. En ophævelse af donoranonymiteten
måtte forventes at have en sådan virkning, samtidig med at den i mere
snæver forstand vil bidrage til at understrege den centrale betydning, de sociale
relationer har for familiedannelsen. At en ophævelse af donoranonymiteten
måtte forventes at have disse konsekvenser hænger sammen med, at det
i praksis blot er med til forøge betydningen af og interessen for den genetiske
side af reproduktionen, når der som i den nuværende ordning ikke er adgang
til informationer om det genetiske ophav. Hvis der derimod gives adgang til
informationerne, ophæves den fortryllelse, der for nærværende er knyttet til
dem, således at den genetiske side af reproduktionen kommer til at fremstå
med sine virkelige egenskaber og altså uden at blive tillagt en overdrevent
stor betydning. På længere sigt ville en ophævelse af donoranonymiteten
derfor medføre, at det genetiske slægtskab ville blive tildelt den underordnede
betydning, som det rettelig tilkommer i forhold til det sociale slægtskab.
6.1.1.3 Argumenter for det synspunkt, at donoren bør være anonym
I det følgende fremstilles en række forskellige overvejelser og argumenter,
som taler for den opfattelse, at donoren bør være anonym, så personen undfanget
gennem donation kun har adgang til oplysninger om hans fremtoningspræg.
1. Forældrenes ret til privathed: Det er ofte blevet anført, at der eksisterer en
ret til privathed i forbindelse med beslutninger om familiemæssige anliggender
75 , som også omfatter et pars ønsker og beslutninger angående brugen
af en sæddonor. Eksisterer der en sådan ret, bør statsmagten ikke gribe ind
og overtrumfe parrets ønsker og beslutninger angående anonymitet, med-
75 En sådan ret omtales mange steder, for eksempel i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8, stk. 1 (se afsnit 3.2), som dog mest er blevet brugt til at argumentere for personen undfanget
gennem donations ret til at have adgang til oplysninger om donoren, og i FN’s Verdenserklæring om
Menneskerettighederne artikel 16.
56 ETISKE OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER