Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

nem donation, at donationsforholdet er blevet hemmeligholdt for dem.
Mange forældre ønsker ikke at deltage i sådanne undersøgelser, så længe
børnene er små, mens informationerne på et senere tidspunkt principielt
set er utilgængelige. For det andet er der begrænsede muligheder for at lave
undersøgelser på børn, der har adgang til identificerende informationer om
donoren, da Sverige som det første land ophævede anonymiteten i 1985.
Hvilke konsekvenser, dette kommer til at få fra 2004 og fremefter, er derfor i
høj grad uvist. Endelig er der en række metodiske og videnskabsteoretiske
problemer forbundet med at lave undersøgelser af de nævnte forhold.
Blandt andet kan det være vanskeligt at afgøre enkelte faktorers særskilte
indflydelse på barnets udviklingsmuligheder samt at forudsige, hvordan
bestemte begivenheder på længere sigt vil virke ind på dets udvikling.
På baggrund af de nævnte problemer må vurderingen af, hvilken lovgivning
der tjener kommende donorbørn bedst, i nogen grad blive et udtryk for gisninger.
Haimes går således så vidt som til at hævde, at:
... eftersom der eksisterer overraskende lidt viden om spædbørn undfanget på
denne måde, er det ikke muligt at præsentere en opfattelse af DI [insemination
med donorsæd] set fra barnets perspektiv, da vi i realiteten ikke kender
noget til den. Det, vi ved, er først og fremmest udtryk for, hvad andre involverede
aktører (f.eks. lægerne, modtagerne, politikerne, politiske debattører)
anser for at være barnets behov og interesser 26 .
Med dette forbehold in mente skal nogle af hovedpunkterne i debatten om
barnets tarv fremstilles i det følgende.
Hemmeligholdelse: Problematikken omkring hemmeligholdelse er det mest
omdiskuterede aspekt i forbindelse med donation. I dele af den ikke-empiriske
diskussion er det hemmeligholdelsens indvirkning på familien, der er
til debat. Flere debattører anfører, at det nødvendigvis må have en negativ
indflydelse på samværet i familien og dermed på barnet, at forældrene deler
en viden om barnet, som barnet ikke har adgang til 27 . Dels skaber det en
anspændt atmosfære, at forældrene er nødt til at tilbageholde bestemte
oplysninger og eventuelt må fordreje sandheden, når barnet f.eks. stiller
spørgsmål angående dets tilblivelse eller dets udseende. Dels udgør fortiel-
26 Haimes (1998) s. 53.
27 Se f.eks. Karpel (1980) og Schilling (1995).
30 EMPIRISKE UNDERSØGELSER