Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

6.3 Angående reguleringen af sædbankers virke
Den danske lovgivning (inklusiv bekendtgørelser og vejledninger fra Sundhedsstyrelsen)
regulerer kun i begrænset omfang sædbankernes 104 virke.
Den eksisterende lovgivning har blandt andet til formål at forhindre arvelige
og smitsomme sygdomme hos barnet og kvinden, at begrænse antallet af
graviditeter etableret med sæd fra een donor samt at sikre indberetning af
inseminationerne til Sundhedsstyrelsen. Lovgivningen fastlægger derimod
ikke, hvem sædbankerne må sælge sæden til og til hvilken pris; hvor mange
og hvilke informationer om donoren, sædbankerne kan videregive; samt om
sædbankerne kan og skal udelukke bestemte personer fra at være donorer
ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 2. DEL
tragtede sæd. Deres børn ville derfor få
andre og mere eftertragtede egenskaber
end børn af mindre pengestærke forældre.
En sådan udvikling ville repræsentere en
ændring af vores forståelsen af familien,
som næppe kunne have andet end negative
konsekvenser.
Argumentet om barnets tarv
Nogle af de børn, der bliver til som følge af
selektion, får måske dårligere livsbetingelser
end andre børn, fordi forældrene har en
forfejlet indstilling til dem103 . Hvis børnenes
eksistens allerede i udgangspunktet er
knyttet sammen med forældrenes ønsker
om, hvordan de skal være, kan det måske
være svært for forældrene at give en ubetinget
kærlighed til det barn, der kommer.
Ikke mindst kunne dette naturligvis være
et problem, hvis barnet faktisk ikke blev,
som forældrene havde ønsket det.
103 Ifølge Sundhedsstyrelsens definitioner af sædbanker, som følges her, omfatter begrebet også ”at en
læge til brug for sit eget behandlingsregi med heterolog insemination gør brug af sæddonorer herunder
med nedfrysning og opbevaring af sædportioner” (BEK. Nr. 460 af 10/6 1997 § 5 stk. 2).
104 Se afsnit 5.3.
83