Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

More documents

Recommendations

Info

hvilket omfang sådanne egenskaber nedarves. Men sandsynligheden for, at det gennem selektion af sæden lader sig gøre at forudbestemme det eventuelle barns egenskaber på disse områder, er antageligt lav. Man kan tænke sig mange mulige begrundelser for, at forældre ønsker at forudbestemme barnets øvrige egenskaber. For nogle forældre har begrundelsen givetvis at gøre med barnets tarv. Andre forældre har måske mere selviske ønsker om, at barnet skal have en bestemt karriere eller en bestemt personlighed. Nogle forfattere forestiller sig endog, at forældre for deres egen skyld kunne ønske sig børn med egenskaber, man normalt vil opfatte som negative. For eksempel anfører Wolfram Henn (2000), at et forældrepar med dværgvækst måske kunne ønske sig et tilsvarende barn, eller at et forældrepar med en arvelige hørelidelse ville foretrække, at deres barn også var døvt. Det Etiske Råd har forholdt sig til, om det er etisk acceptabelt at udvælge donorer med den hensigt at forudbestemme det kommende barns egenskaber, når dette ikke sker for at undgå arvelig sygdom. I det følgende præsenteres først den opfattelse af problemstillingen, medlemmerne af Det Etiske Råd er nået frem til efter at have afvejet de relevante argumenter i forhold til hinanden. Efterfølgende fremstilles to argumenter med relevans for problematikken. Rådets holdning På baggrund af en afvejning af argumenterne for og imod sortering af sæd med henblik på at forudbestemme barnets øvrige egenskaber er rådsmedlemmerne kommet frem til de følgende synspunkter angående denne form for sortering: Det bør ikke være muligt at udvælge donorer: Et medlem af rådet (Karen Schousboe) er af den opfattelse, at der ikke bør være adgang til at udvælge donorer med henblik på at forudbestemme barnets øvrige egenskaber. Heller ikke når dette sker for at skabe en vis lighed med den sociale far. Donorer bør alene udvælges ud fra udseende: Nogle medlemmer af rådet (Frederik Christensen, Asger Dirksen, Lene Gammelgaard, Mette Hartlev, Ole Hartling, Pelse Helms Kaae, Nikolaj Henningsen, John Steen Johansen, Lisbet Due Madsen, Ragnhild Riis, Sven Asger Sørensen, Ellen Thuesen, Erling Tiedemann og Peter Øhrstrøm) mener, at der, når der ses bort fra sygdomshensyn, alene bør være mulighed for at udvælge donoren ud fra hans ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 2. DEL 81
udseende. Formålet med udvælgelsen skalvære at skabe en vis lighed med den sociale far, ikke mindst af hensyn til barnet 102 . Det er acceptabelt at udvælge donorer, så længe det ikke er i uoverensstemmelse med barnets tarv: Endelig ser et medlem af rådet (Katrine Sidenius) ingen begrundelser for, at der ikke skal være adgang til at udvælge donorer med den hensigt at forudbestemme barnets egenskaber. Dog finder medlemmet ikke, at der bør være mulighed for at udvælge donorer med den hensigt at bibringe barnet egenskaber, der må betegnes som sygelige eller abnorme. Argument imod regulering og/eller for selektion Argumentet om barnets og familiens tarv Man kan hævde, at det er en fordel at skabe børn med gode almene egenskaber, fordi disse må forventes at have fine muligheder for at få et vellykket liv. Mange forældre vil antageligt foretage selektion netop ud fra sådanne overvejelser, og dette taler derfor for at acceptere selektion af sæd. Det taler også for at acceptere selektion, at børnene med en vis sandsynlighed får nogle af de egenskaber, forældrene sætter pris på. I så fald er betingelserne for at familien bliver velfungerende til stede. For eksempel kan det måske motivere den sociale far til at indgå i familielivet, at barnet har en ydre fremtoning, der ikke er helt forskellig fra hans. 102 Jævnfør også argumentet om opfattelsen af børnene i afsnit 6.2.2. Argument for regulering og/eller imod selektion Argumentet om kommercialisering og social ulighed Hvis det tillades at sortere sæd for at forudbestemme forskellige egenskaber hos barnet, kan man forestille sig, at der opstår en efterspørgsel efter sæd fra donorer med ønskede egenskaber. Dette kunne let føre til en yderligere kommercialisering af sæd. En sådan udvikling har allerede fundet sted på det amerikanske marked. Her er der store forskelle på priserne alt afhængig af, hvor eftertragtede donorens egenskaber er. En sådan kommercialisering ville i sig selv være udtryk for en tingsliggørelse af det kommende barn. Men kommercialiseringen kunne endvidere bidrage til at skabe en absurd form for social ulighed. De personer, der anvender donorsæd og har penge nok, ville være i stand til at købe den efter- 82 ETISKE OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER
Page 2 and 3:
Etiske problemer vedrørende kunsti
Page 4 and 5:
Indhold Forord . . . . . . . . . .
Page 6 and 7:
Forord Det Etiske Råd offentliggø
Page 8 and 9:
1. Indledning De fleste mennesker h
Page 10 and 11:
2. Resumé af anbefalingerne A. Om
Page 12:
har at gøre med køn eller sygdom
Page 15 and 16:
viden eller efter hans død” 4 .
Page 17 and 18:
Artikel 8, pkt. 1: Deltagerstaterne
Page 19 and 20:
Også informationer om donorens arb
Page 22 and 23:
4. Anonymitet, lovgivning og fortie
Page 24 and 25:
estemmelsesret. Det er dog ikke ude
Page 26 and 27:
ud af 45 familier med et barn, der
Page 28:
Usikkerhed i forhold til at fortæl
Page 31 and 32: nem donation, at donationsforholdet
Page 33 and 34: der ikke foreligger informationer o
Page 35 and 36: ind i en familie, hvor det i høj g
Page 37 and 38: Det skal bemærkes, at de ovenståe
Page 39 and 40: at af 43 donorer i Malmö levede 27
Page 41 and 42: internationale undersøgelser ville
Page 43 and 44: ud fra antallet af hjemmesider på
Page 45 and 46: Tabel 3. Potentielle donorers opfat
Page 47 and 48: angst for at ende barnløs. For kvi
Page 49 and 50: aserede argumenter går på, at don
Page 51 and 52: 6.1.1.2 Argumenter for det synspunk
Page 53 and 54: se af barnets værdighed uafhængig
Page 55 and 56: kan man argumentere for, at statsma
Page 57 and 58: nen mellem personen undfanget genne
Page 59 and 60: Begge de anførte begrundelser for
Page 61 and 62: En tilsvarende argumentation kan be
Page 63 and 64: men med de kommende forældres tran
Page 65 and 66: sonen undfanget gennem donation til
Page 67 and 68: oplysninger, er der i rådet enighe
Page 69 and 70: Hvis en sæddonor havde den beskrev
Page 71 and 72: kommende forældres eller det komme
Page 73 and 74: mende barns intelligens ved hjælp
Page 75 and 76: te klinik 96 . Udvælgelsen kan ogs
Page 77 and 78: Argument imod regulering og/eller f
Page 79 and 80: køn. Forældrene må I så fald fo
Page 81: samlejer og sædens placering i ske
Page 85 and 86: alene på grund af deres personligh
Page 87 and 88: sædbankernes virke og selve insemi
Page 89 and 90: 6.4 Om opbevaringen af informatione
Page 91 and 92: donationsforholdet for personen und
Page 94 and 95: Referencer Back, K.W & Snowden, R.
Page 98: Det Etiske Råd er et uafhængigt r
show all

Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?