Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

etragtes som lav, selv om antallet af forældre, der er villige til at informere
deres barn, er højt ud fra en international sammenligning. Vores undersøgelser
viser, at lovgivning alene ikke er tilstrækkelig til at ændre befolkningens
holdninger” 21 . Det skal imidlertid bemærkes, at forfatterne blandt
andet på baggrund af det ovenstående skema faktisk kan påvise en udvikling
i retning af større åbenhed i perioden fra 1982 og frem til 1998. Om udviklingen
skyldes ophævelsen af donoranonymiteten, som blev gennemført i
1985, kan dog ikke udledes af undersøgelsen, og det hører med i billedet, at
undersøgelsen kun omhandler personer, der faktisk valgte at blive insemineret
i Sverige 22 . Det er værd at bemærke, at det blandt familier i andre lande
ofte fremføres som en begrundelse for ikke at fortælle om donationen, at
barnet ikke kan bruge denne information til noget, da det alligevel ikke har
adgang til viden om sin genetiske far. Denne begrundelse finder naturligvis
ikke anvendelse i Sverige.
De oftest anførte grunde til, at parret ønsker at hemmeligholde brugen af en
sæddonor, er de følgende 23 :
Hensynet til barnet: Mange forældre frygter, at det kan skabe usikkerhed og
identitetsproblemer for barnet at blive oplyst om, at dets sociale far ikke er
dets biologiske far. Blandt andet er forældrene bange for, at barnet vil føle sig
mindre knyttet til faderen, så forholdet tager skade, og barnet føler et tab af
identitet. Dette sidste anses især for at være et problem, hvis barnet ikke har
mulighed for at få informationer om sin genetiske far.
Hensynet til faderen: Hvis barnet føler sig mindre knyttet til faderen, kan
dette gøre det vanskeligt for faderen at etablere den relation til barnet, han
ønsker. Endvidere er den mandlige kønsrolle i høj grad knyttet sammen med
begreber som virilitet og potens, således at mandens infertilitet i egne og
andres øjne kan være ensbetydende med et tab af maskulinitet 24 . Infertilitet
kan derfor være stigmatiserende, og betegnende for dette forhold er det, at
mænd er mest villige til at fortælle om deres infertilitet, hvis de har børn i
forvejen og infertiliteten udelukkende skyldes overskæring af sædstrengen
25 .
21 Gottlieb et al. (2000), s. 2055.
22 Jævnfør problematikken om ”fertilitetsturisme”, der behandles senere i redegørelsen.
23 Se f.eks. Sångren & Schmidt (2001), Cook et al. (1995), Lasker (1998) og McWhinnie (1996).
24 Tjørnhøj-Thomsen (1999).
25 Jævnfør Lasker (1998).
26 ANONYMITET OG FORTIELSE