Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

More documents

Recommendations

Info

Hvis man antager, at en ophævelse af anonymiteten næppe vil ophæve eller nævneværdigt mindske problemet med fortielse 76 , kan det endvidere anføres, at den etiske krænkelse indeholdt i fortielsen i en vis forstand forstørres, hvis anonymiteten afskaffes. Dette hænger sammen med, at personen undfanget gennem donation i denne situation fratages adgang til flere og mere centrale informationer end i den omvendte situation, hvor anonymiteten er bibeholdt. Den påførte skade er således større og mere alvorlig i den situation, hvor anonymiteten er afskaffet. Af denne grund kan det ikke udelukkes, at personen undfanget gennem donation ville reagere forskelligt på utilsigtet at blive oplyst om donationsforholdet i de to situationer. Krænkelsen og dermed også hændelsens fremtidige indvirkning på personens livsforløb ville være af forskellig karakter. Man kan mene, at denne problematik udgør et selvstændigt argument for at bibeholde den nuværende ordning, blandt andet fordi denne ordning ikke er udformet med den hensigt at muliggøre fortielsen og således ikke ved sin blotte eksistens udgør en krænkelse. Den nuværende ordning er ud fra denne opfattelse snarere blevet til ud fra praktiske overvejelser som en stadfæstelse af en allerede udviklet praksis. 3. Angående retten til at kende sin genetiske far: En mulig opfattelse er, at det er problematisk at give personer undfanget gennem donation adgang til oplysninger om deres genetiske far, fordi dette retfærdigvis implicerer, at også andre personer burde have adgang til informationer om deres far. Dette skyldes, at en række af de begrundelser, der kan anføres for at give adgang til informationer om donoren, også kan benyttes i andre sammenhænge, for eksempel i forbindelse med børn født efter utroskab eller uden for parforhold. Hvis donoranonymiteten ophæves, fordi personen undfanget gennem donation har en ret til at kende sin identitet, implicerer dette i princippet, at myndighederne også burde medvirke til, at børn født som følge af moderens utroskab blev oplyst om den genetiske fars identitet. Børn med mistanke om at være undfanget efter utroskab ville således med rimelighed kunne forlange, at de fik mulighed for at få udført en faderskabstest 77 . Hvis man kan tale om en ret til viden i det ene tilfælde, er der ingen god begrundelse for ikke at gøre det i det andet. 76 Jævnfør erfaringerne fra Sverige, se afsnit 5.3. 77 I Sasse et al. (1994) fremgår det af en oversigt over relevante videnskabelige arbejder, at mellem 1 % og 3 % af en given befolkning har en anden far, end de regner med. Det anføres i artiklen, at tallene er lavere, end mange forventer. ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 2. DEL 59
En tilsvarende argumentation kan benyttes, hvis man begrunder en ophævelse af donoranonymiteten med, at det er i overensstemmelse med hensynet til barnets tarv at komme fortielsen af donationsforholdet til livs. Ud fra den betragtning burde man i princippet også gøre, hvad man kunne for at give for eksempel børn født uden for parforhold adgang til informationer om deres genetiske far, uanset om de på et senere tidspunkt havde fået en stedfar etc. Ud fra disse argumenter bør man altså være opmærksom på de konsekvenser, det normativt set burde have i forhold til andre og i visse henseender identiske situationer at give personen undfanget gennem donation adgang til informationer om donoren. Ganske vist udgør det ikke i sig selv et godt argument for at undlade at give personen undfanget gennem donation adgang til informationer om donoren, at dette burde have vidtrækkende konsekvenser på andre områder. Men man kan anføre, at det udgør en god grund til at forholde sig kritisk til, om der bør være adgang til informationer om donoren, at dette faktisk burde have så vidtrækkende konsekvenser på andre områder. En mulig opfattelse er, at de anførte konsekvenser ville have en så omfattende og absurd karakter, at dette udgør en grund til at bevare anonymiteten i forbindelse med donation. 4. Parallelisering til andre former for befrugtning: Den nuværende praksis omkring sæddonation og insemination kan betragtes som en hjælp til infertile par, der ellers ville være nødsaget til at forsøge at opnå graviditet på andre og mindre hensigtsmæssige måder, f.eks. gennem (aftalt) utroskab eller på ”det sorte marked”. Ud fra denne forståelse af den eksisterende praksis kan man anføre, at det ikke er rimeligt at give personen undfanget gennem donation adgang til informationer om donoren, hvis de infertile par ikke ønsker det. Det ville være muligt for kvinden at opnå graviditet med en anonym donor, hvis hun ikke benyttede sig af sundhedssektorens tilbud, og det etablerede system bør afspejle dette forhold. Det er ikke det etablerede systems opgave at påtvinge parret bestemte opfattelser eller familieformer. Hensigten må være at levere en ydelse, hvor smitterisikoen er minimeret og kvinden ikke føler sig nødsaget til at have samleje med eller lade sig inseminere med sæd fra mænd, som hun har større eller mindre kendskab til. I forlængelse af det anførte argument kan det anføres, at det efter alt at dømme ville have en række negative konsekvenser, hvis donoren ikke var ano- 60 ETISKE OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER
Page 2 and 3:
Etiske problemer vedrørende kunsti
Page 4 and 5:
Indhold Forord . . . . . . . . . .
Page 6 and 7:
Forord Det Etiske Råd offentliggø
Page 8 and 9:
1. Indledning De fleste mennesker h
Page 10 and 11: 2. Resumé af anbefalingerne A. Om
Page 12: har at gøre med køn eller sygdom
Page 15 and 16: viden eller efter hans død” 4 .
Page 17 and 18: Artikel 8, pkt. 1: Deltagerstaterne
Page 19 and 20: Også informationer om donorens arb
Page 22 and 23: 4. Anonymitet, lovgivning og fortie
Page 24 and 25: estemmelsesret. Det er dog ikke ude
Page 26 and 27: ud af 45 familier med et barn, der
Page 28: Usikkerhed i forhold til at fortæl
Page 31 and 32: nem donation, at donationsforholdet
Page 33 and 34: der ikke foreligger informationer o
Page 35 and 36: ind i en familie, hvor det i høj g
Page 37 and 38: Det skal bemærkes, at de ovenståe
Page 39 and 40: at af 43 donorer i Malmö levede 27
Page 41 and 42: internationale undersøgelser ville
Page 43 and 44: ud fra antallet af hjemmesider på
Page 45 and 46: Tabel 3. Potentielle donorers opfat
Page 47 and 48: angst for at ende barnløs. For kvi
Page 49 and 50: aserede argumenter går på, at don
Page 51 and 52: 6.1.1.2 Argumenter for det synspunk
Page 53 and 54: se af barnets værdighed uafhængig
Page 55 and 56: kan man argumentere for, at statsma
Page 57 and 58: nen mellem personen undfanget genne
Page 59: Begge de anførte begrundelser for
Page 63 and 64: men med de kommende forældres tran
Page 65 and 66: sonen undfanget gennem donation til
Page 67 and 68: oplysninger, er der i rådet enighe
Page 69 and 70: Hvis en sæddonor havde den beskrev
Page 71 and 72: kommende forældres eller det komme
Page 73 and 74: mende barns intelligens ved hjælp
Page 75 and 76: te klinik 96 . Udvælgelsen kan ogs
Page 77 and 78: Argument imod regulering og/eller f
Page 79 and 80: køn. Forældrene må I så fald fo
Page 81 and 82: samlejer og sædens placering i ske
Page 83 and 84: udseende. Formålet med udvælgelse
Page 85 and 86: alene på grund af deres personligh
Page 87 and 88: sædbankernes virke og selve insemi
Page 89 and 90: 6.4 Om opbevaringen af informatione
Page 91 and 92: donationsforholdet for personen und
Page 94 and 95: Referencer Back, K.W & Snowden, R.
Page 98: Det Etiske Råd er et uafhængigt r
show all

Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?