Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

men med de kommende forældres trang til at udgøre en så almindelig familie
som muligt, herunder at den sociale far etablerer en tæt og forpligtende
kontakt til barnet.
En nærliggende antagelse er, at forældrenes ønsker kun bør tilfredsstilles,
hvis de ikke er i modstrid med det kommende barns interesser. Og der er
ikke grund til at antage, at det strider mod barnets interesser, at sæddonoren
er anonym. Der eksisterer ikke egentlig dokumentation for, at det påvirker
personen undfanget gennem donation i negativ retning ikke at have adgang
til informationer om den genetiske far 82 . Tværtimod kan man anføre, at det
må forventes at styrke personens forhold til den sociale far, hvis denne føler
sig fuldt berettiget til at påtage sig faderrollen. Man kan ikke underkende, at
det ville kunne give anledning til en del forvirring og usikkerhed angående
den sociale fars rolle, hvis personen undfanget gennem donation på et tidspunkt
ville kunne skaffe sig adgang til identificerende informationer om
sæddonoren. Man kan hævde, at denne usikkerhed bør undgås, da den
hverken ville styrke familien eller understøtte bindingen mellem den sociale
far og personen undfanget gennem donation.
Der eksisterer heller ikke dokumentation for, om det i negativ retning påvirker
personen undfanget gennem donation, at donationsforholdet åbenbares
eller forties 83 . Derimod er der grund til at antage, at det har negative
konsekvenser for personen undfanget gennem donation, hvis han eller hun
utilsigtet bliver gjort opmærksom på omstændighederne omkring sin undfangelse
84 . Det er imidlertid ikke indlysende, at personen undfanget gennem
donation af den grund bør have adgang til informationer om donoren. En
anden opfattelse er, at problemet bedre kan løses ved, at forældrene gives en
grundig information om, hvornår og hvordan det er bedst at fortælle barnet
om dets undfangelse, samt hvilke konsekvenser det kan have for barnet at
fortie forholdet. En sådan oplysningsvirksomhed må være at foretrække
frem for andre midler, som strider mod forældrenes ønsker.
6.1.1.4 Valgfrihed mellem forskellige ordninger
En opfattelse er, at der bør eksistere valgfrihed mellem en anonym og en
ikke-anonym ordning, således at både forældre og donorer selv kan bestemme,
hvilken ordning de vil deltage i. Det skal ikke være muligt for nogen af
82 Se afsnit 5.1.
83 Se afsnit 5.1.
84 Se afsnit 5.1.
62 ETISKE OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER