Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

mende barns intelligens ved hjælp af sædselektion er små. Det hænger
blandt andet sammen med, at den kombination af gener, der giver en arvelig
disposition for f.eks. høj intelligens, ikke nødvendigvis forekommer i den
enkelte sædcelle, da der sker en adskillelse af arveanlæggene ved kønscelledannelsen
95 . Sandsynligheden for, at dispositionen for høj intelligens videregives
til barnet, må derfor anses for at være lav. Det samme gælder for
andre egenskaber, der er betinget af både miljøet og en bestemt kombination
af gener.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at selektion af sæd på et væsentligt
punkt adskiller sig fra beslægtede muligheder for indgreb. For eksempel
mulighederne for abort på baggrund af fostervandsundersøgelse og frasortering
af syge fosteranlæg på baggrund af genetiske forundersøgelser
(præimplantationsdiagnostik). Mens de sidstnævnte metoder nemlig indebærer,
at et allerede undfanget fosteranlæg destrueres eller aborteres, er dette
ikke tilfældet i forbindelse med selektion af sæd. Her foregår udvælgelsen,
inden undfangelsen har fundet sted. Ud fra den antagelse, at det menneskelige
liv starter ved befrugtningen, gør dette i udgangspunktet selektion af
sæd til en etisk set mindre problematisk teknik end de metoder, der benyttes
til at fravælge egentlige fosteranlæg. I nogle tilfælde udgør dette uden
videre et argument for at anvende selektion af sæd, nemlig hvis dette ville
mindske tilskyndelsen til efterfølgende abort eller destruktion af fosteranlæg.
Et eksempel kunne være, at kvinden, der skulle modtage insemination
med donorsæd, havde et recessivt arveanlæg for cystisk fibrose og ikke
ønskede et barn med denne sygdom.
Det Etiske Råd har ønsket at forholde sig til problematikken om sortering af
sæd, blandt andet fordi brugerne af sæddonation i stigende grad både nationalt
og internationalt giver udtryk for et ønske om at have valgmuligheder.
Rådet har valgt at dele sin stillingtagen op, så der tages separat stilling til sortering
med henblik på henholdsvis:
1. at undgå arvelig sygdom
2. at bestemme barnets køn
3. at bestemme barnets øvrige egenskaber.
95 Kønscelledannelsen, den såkaldte meiose, består af to på hinanden følgende celledelinger, resulterende
i fire celler med kun halvt kromosomantal. Desuden sker der en såkaldt overkrydsning, således at
de fire celler er indbyrdes forskellige. Den enkelte kønscelle er altså langt fra identisk med en almindelig
celle fra det voksne individ.
72 ETISKE OVERVEJELSER OG ANBEFALINGER