Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

1. Indledning
De fleste mennesker har i udgangspunktet en forventning om, at de er i
stand til at få børn gennem samleje med en person af det modsatte køn, så
begge forældre bliver genetisk beslægtede med barnet. Mange kommende
forældre har også et ønske og en forhåbning om, at de skal leve sammen
med både barnet og den person, de har fået det sammen med, så familien
kommer til at udgøre et varigt fællesskab bygget op om opdragelsen og opfostringen
af barnet.
Disse forventninger og ønsker indfries ikke i alle tilfælde. Men de er alligevel
af stor betydning for den almindelige forståelse af familien og forældrerollen.
Mange tager det således for givet, at de er i stand til at stifte familie på
naturlig vis, og denne forventning kan være svær at frigøre sig fra. Blandt
andet derfor kan det være vanskeligt for en mand, som har planlagt at få
børn, at håndtere infertiliteten. Den tvinger ham nemlig til at revidere sin
umiddelbare opfattelse af sig selv og dette at stifte familie, fordi det ikke
lader sig gøre at få en familie, hvor begge forældre er både genetiske og sociale
forældre.
Der er naturligvis flere måder at reagere på i denne situation. Nogle par vælger
ganske enkelt at undlade at stifte en familie med børn, fordi manden
ikke kan blive biologisk ophav til børnene. Andre par vælger at stifte familie
ved at adoptere et barn, som ingen af forældrene er genetisk beslægtede
med, så der ikke i udgangspunktet er nogen forskel på forældrenes tilknytning
til barnet. Andre par igen vælger at benytte insemination med donorsæd,
så kvinden oplever at være gravid og desuden bliver genetisk beslægtet
med barnet. Den mandlige part i forholdet opnår også at blive far, dog
omfatter forældreskabet for hans vedkommende alene det sociale aspekt.
Han er ikke biologisk ophav til barnet.
Denne redegørelse handler om den situation, hvor et par benytter insemination
med donorsæd til at få et barn. Sundhedsstyrelsen skønner, at mellem
350 og 400 par i år 2000 fik et barn efter insemination i Danmark. Efter
Sundhedsstyrelsen vurdering var mindst 50-75 af disse par, formentlig en
væsentlig højere andel, udenlandske par. Tallene for 1999 er nogenlunde til-
ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 2. DEL
7