Publikationen i pdf-format [382 kB] - Det Etiske Råd

nym. Nogle kvinder ville så blot forsøge at opnå graviditet uden at gøre brug
af sundhedssektorens tilbud. Dette kunne i værste fald resultere i, at nogle
kvinder og børn blev smittet med hiv, syfilis eller andre sygdomme. Dette
taler uden videre imod at ophæve anonymiteten.
En anden konsekvens kunne være, at donorkorpsets sammensætning ville
ændre sig på en uheldig måde. Erfaringerne fra Sverige viser 78 , at den ikkeanonyme
ordning først og fremmest appellerer til modne, gifte mænd, som
i mange tilfælde ville være omkring de 60 år på det tidspunkt, hvor et eventuelt
møde med personen undfanget gennem donation kunne komme på
tale. Sammenholdt med, at ikke alle donorerne er interesserede i at møde
personen undfanget gennem donation og som oftest ikke har informeret
deres nærmeste familie om donationsforholdet, skaber dette næppe særligt
gode betingelser for en eventuel kontakt. Desuden kan man diskutere det
rimelige i en lovgivning, som gør det muligt for donorens eventuelle familie
at blive konfronteret med en person, de ikke på forhånd vidste eksisterede.
Det taler også imod at ophæve anonymiteten, at dette efter alt at dømme ville
skabe mangel på donorer i det mindste i en periode, så der ville opstå lange
ventelister til insemination med donorsæd 79 . Nogle par ville måske derfor
aldrig opnå at få det barn, de ønskede sig. Erfaringerne fra Sverige peger i
denne retning og tyder også på, at en ordning med ikke-anonyme donorer
skaber fertilitetsturisme 80 . Desuden ville nogle par med ønske om at få et
barn formodentlig undlade at gøre brug af ordningen, hvis donoren ikke var
anonym.
5. Hensynet til det infertile par: Man kan hævde, at der bør lægges stor vægt
på det infertile pars ønsker i forhold til insemination med donorsæd. Baggrunden
for overhovedet at tilbyde kunstig befrugtning med donorsæd
inden for sundhedssektoren er, at dette på bedst mulig vis tilfredsstiller det
infertile pars behov for at få et barn. I udgangspunktet er der derfor ingen
grund til ikke at efterkomme parrets ønsker. Hvis hovedparten af parrene
ønsker at benytte sig af sæd fra en anonym donor 81 , udgør dette således en
god grund til at bevare en ordning med anonymitet. Der er i udgangspunktet
intet suspekt ved det nævnte ønske. Det kan for eksempel hænge sam-
78 Se afsnit 5.2.
79 Se afsnit 5.2.
80 Se afsnit 5.3.
81 Se afsnit 5.3.
ETISKE PROBLEMER VEDRØRENDE KUNSTIG BEFRUGTNING, 2. DEL
61