Kompetence & kompetenceudvikling 2009 for ergo - Aalborg ...
Kompetence & kompetenceudvikling 2009 for ergo - Aalborg ...
Kompetence & kompetenceudvikling 2009 for ergo - Aalborg ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kompetence</strong> og <strong>kompetenceudvikling</strong> Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, <strong>Aalborg</strong> Sygehus<br />
Et praksisfællesskabs repertoire integrerer både reifikative* og participative** aspekter, og kan<br />
indeholde rutiner, ord, værktøjer, måder at gøre ting på, historier etc. alt sammen noget fælles-<br />
skabet har produceret eller optaget, i den tid det har eksisteret. Det fælles repertoire betegnes<br />
som fællesskabets ressourcer. Repertoiret bliver en ressource <strong>for</strong> menings<strong>for</strong>handlingen i et<br />
praksisfællesskab. De sproglige og ikke sproglige elementer i <strong>for</strong>tolkningshistorier kan alle være<br />
nyttige, <strong>for</strong>di de er genkendelige i relation til en historie om gensidigt engagement, men også<br />
<strong>for</strong>di de kan være med til at engagere i nye situationer. I de tilfælde, hvor handlinger og artefak-<br />
ter har genkendelige <strong>for</strong>tolkningshistorier, kan dette både være en begrænsning af mulige me-<br />
ninger, men også en ressource til produktion af nye meninger. Et fælles repertoire er en res-<br />
source <strong>for</strong> menings<strong>for</strong>handling i praksisfællesskaber i dynamisk og interaktiv <strong>for</strong>stand. Det<br />
handler ikke om at opnå fælles overbevisninger og enighed i betydningen fælles mening, der<br />
ikke er en <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> gensidigt engagement.<br />
Wenger erklærer, at den lokale sammenhængskraft i praksisfællesskaber både kan være en<br />
styrke og en svaghed afhængig af om fællesskabet er et <strong>for</strong>um <strong>for</strong> kreative præstationer eller et<br />
<strong>for</strong>um <strong>for</strong> indavlsfiaskoer.<br />
De beskrevne dimensioner; gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles praksis bør<br />
betragtes som en enhed, samtidig med at de hver <strong>for</strong> sig specificerer hinanden i beskrivelsen af<br />
praksisfællesskaber, hvor praksis er kilden til sammenhængen i fællesskaber. Praksisfælles-<br />
skabet udvikles på baggrund af deltagernes menings<strong>for</strong>handling i <strong>for</strong>hold til de tre dimensioner.<br />
Mening<br />
Wenger <strong>for</strong>står komponenten mening som det enkelte menneskes eller kollektivets (<strong>for</strong>anderli-<br />
ge) evne til at opleve livet meningsfuldt.<br />
Til at <strong>for</strong>klare komponenten anvender Wenger begreberne menings<strong>for</strong>handling, deltagelse og<br />
tingsliggørelse samt begrebet dualitet.<br />
Menings<strong>for</strong>handling opfatter Wenger som den proces, hvorigennem vi oplever verden og som<br />
den oplevelse af meningsfuldhed, der hører med processen. Lige meget hvad vi <strong>for</strong>etager os,<br />
har vi at gøre med meninger, og når vi menings<strong>for</strong>handler understreger Wenger, at <strong>for</strong>handling<br />
ikke er det samme som udelukkende at nå til enighed. Begrebet indbefatter også en præstation,<br />
der kræver særlig eller langvarig opmærksomhed og tilpasning (på engelsk negotiation). Vi fin-<br />
der ikke bare meninger uafhængig af verden, på den anden side påtvinger verden os ikke fær-<br />
dige meninger.<br />
* reifikativ = tingsliggørelse<br />
** participativ = deltagelse<br />
22
Change language