Indholdsfortegnelse - Kommunikationsforum

værktøjer under DB-implementeringen: ”Der kunne man med fordel allerede den
gang have stillet nogle flere operationelle værktøjer til rådighed.” (Aarestrup
2003). Således har BG’s implementeringsarbejde i modsætning til DB’s bygget på
en mangfoldighed af værdiredskaber.
Ifølge Malmberg har implementeringen i BG resulteret i en stærk værdibaseret
ledelsesstil. Værdierne bruges i det daglige både som et måleværktøj og som et
middel til at sætte fokus på forskellige indsatsområder – samt i
medarbejderundersøgelser og jobprofiler, ligesom de er omdrejningspunktet for
bankens eksterne kommunikation i fx reklamekampagner (Malmberg 2003).
Således har værdierne bidraget til at skabe en stærkere kultur og en mere markant
profil; ikke mindst pga. positiv modtagelse blandt medarbejderne.
9.2 Komparativ værdifolderanalyse
Vi har jf. kap. 1.2.1 valgt DB’s og BG’s værdifoldere som analyseobjekter, idet de
var væsentlige implementeringsredskaber – folderne er vedlagt i appendiks 20 og
24. Analysens formål er at undersøge, hvorvidt foldernes ekspliciterede
skueværdier manifesterer sig sprogligt som underliggende antagelser. Desuden at
synliggøre de relationer, som tekstproducenten har skabt mellem afsender og
modtager. Vi vil således vurdere, om ledelsen i hhv. DB og BG signalerer
topstyring, eller om der lægges op til gensidig dialog, idet vi hermed mener at
kunne pege på gældende organisations- og kultursyn samt
kommunikationsopfattelser. Analysens fokuspunkter er som følger:
1. Hvordan manifesterer afsender og modtager sig gennem tekstens
subjektspositioner?
2. Hvordan argumenterer ledelsen for relevans og væsentlighed af værdiarbejdet?
3. Hvilken rolle spiller værdifoldernes design i relation til troværdighed af ledelsens
forandringsbudskab?
4. Hvad er forholdet mellem værdifoldernes tekstuelle, intertekstuelle,
eksemplariske og rituelle ethos?
Analysens resultater vil i kap. 9.3 blive koblet til vores teori og vores empiriske
procesanalyse.
105