Indholdsfortegnelse - Kommunikationsforum

udskab, modtager meddelelse om, hvorvidt og i hvilket omfang det har haft den
ønskede effekt. Kommunikation forudsætter både ”feed forward” og ”feedback”.”
(Johnsen 1999:244). Ole Thyssen nuancerer definitionen ved at opdele
kommunikation i fire selektioner; information, meddelelse, forståelse og
reaktion/fortsættelse (Thyssen 2000:176 og 181). Sammentænkes definitionerne
med værdier, er både dialog og evaluering relevante implementeringsaspekter – de
citerede forståelser af kommunikation er så at sige identiske med vellykket
værdikommunikation, eftersom værdier som tidligere påpeget er relateret til
forandring, altså handling. Forstår en eventuel modtager ikke værdierne eller
deres hensigt, er den ideelle proces dermed, at denne uforståenhed bliver feedback
til den oprindelige afsender, ligesom afsender i udgangspunktet må kalkulere med
den individuelle receptionsorienterede komponent.
Hvad angår værdiimplementering, vil vi desuden fremhæve Kraghs pointe om, at
der ved organisatorisk fragmentering opstår et lige så stort antal lukkede,
selvproducerende kredsløb, som der er afdelinger (Kragh 1999:91). Årsagen er
stærke afdelingsspecifikke koder, der får medarbejderne til at fravælge
kommunikation fra andre afdelinger og fortolke dem i overensstemmelse med
deres afdelings særlige erfaringsgrundlag – se mere herom i kap. 9.1.6.
For os at se hører især det symbolske og det interaktive kulturperspektiv til i den
semiotiske skoles tradition, hvor også hovedparten af
kommunikationsmetaforerne fra Linda L. Putnam et al. kan placeres. Det
symbolske perspektiv harmonerer for det første med ”the linkage metaphor”, som
behandler organisationer som menneskelige netværker eller systemer, hvori
kommunikationen har til formål at knytte relationelle bånd mellem de enkelte
individer (Putnam et al. 1996:379), og hvor ”organisation og kommunikation
producerer og påvirker hinanden i et gensidigt samspil.” (Hildebrandt 2000B:99-
100). Koblingsmetaforen – og både det symbolske og det interaktionelle
kulturperspektiv – stemmer dermed overens med det forhold mellem organisation
og kommunikation, der bliver betegnet som frembringerrelationen, hvor det ene
aspekt frembringer det andet, eller hvor begge påvirker og frembringer hinanden.
For det andet er det symbolske perspektiv i naturlig tråd med ”the metaphor of
symbol” (kap. 8.1), der trækker på organisationskultur ved at iscenesætte
75