Indholdsfortegnelse - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

hermed modtagers interesse i at engagere sig i værdiarbejdet, og imperativerne indikerer topstyring. Sprogbrugen peger således på et traditionelt kommunikationssyn, hvor man mener at kunne manipulere modtager til udførelsen af en bestemt handling. Kommunikationssynet står i direkte modsætning til følgende prolog-ytringer: ”Kerneværdierne fungerer også som mentalt omdrejningspunkt i vores daglige arbejde overalt i koncernen. På den måde er værdierne med til at understøtte udviklingen fra en regelstyret til en holdningsbaseret adfærd” (DB s. 3, sp. 1, li. 13) samt ”I dagligdagen vil kerneværdierne komme til at fungere som mentalt omdrejningspunkt, og det er meningen, at kerneværdierne kommer til at understøtte vores fortsatte udvikling fra en regelstyret til en rammestyret virksomhed.” (BG s. 3, sp. 1, li. 1). Af citaterne fremgår det, at værdierne er led i at skabe en mindre regelstyret virksomhedskultur – dette i tråd med arbejdslivsverdens ideologi (kap. 4.3). Væsentligt er det, at imperativerne indgår i en kontekst, der er mærket af medarbejderopfordring frem for egentlige kravspecifikationer. Overskrifterne ”Værdiprojektet/Værdiprocessen har brug for dig!” indikerer fx, at man som medarbejder bør engagere sig i værdiarbejdet, men at det ikke er påkrævet. Det ses også af følgende formulering: ”Som medarbejder i Danske Bank/BG Bank kan du yde” (DB s. 15, sp. 1, li.1; BG s. 14, li. 1 – egen understregning). Frivilligheden ligger endvidere implicit i brugen af ordet ”tips” – dvs. tips til, hvordan medarbejderne kan yde deres bidrag til værdiarbejdet. Interessant er i den henseende, at DB-folderen på s. 16-17 har et særskilt afsnit om målepunkter, hvilket signalerer kontrol trods formuleringen: ”I det følgende viser vi til inspiration nogle eksempler” (DB s. 16, sp. 1, li. 10 – egen understregning). Yderligere rummer DB-folderen imperativerne ”vær”, ”hold” og ”opstil”, hvilke ikke er anvendt i BG-folderen: ”Vær til rådighed, når det konkrete projekt går i gang i din afdeling. Vær aktiv, og hold dig ikke tilbage med konstruktiv kritik og alternative forslag.” samt ”Opstil selv nogle forslag til, hvad der kunne gøres bedre i din afdeling.” (DB s. 15, sp. 3, li. 1 – egne understregninger). Således peger DB-folderen i højere grad på topstyring, end det med reference til kap. 9.2.2 er tilfældet i BG-regi. 114
Alt i alt kan vi konstatere, at de to værdifoldere overvejende rummer værdiargumentation med både deontologiske og teleologiske værdiargumenter samt en genkommen brug af forskellige dyder. Både DB og BG synes at bestræbe sig på at fremstille værdierne som nødvendige redskaber til at skabe de bedste omstændigheder for flest mulige interessentgrupper (dyd 2). Dertil kommer en ærlig og konsekvent fremtræden i ønsket om at skabe sammenhæng mellem intern og ekstern fremtoning (dyd 1 og 4). Også tilpasningen til det omkringliggende erhvervsliv og samfundsudviklingen respekteres (dyd 3); specifikt i BG dyrkes dyd 3 som tilpasning til Danske Bank-koncernen. Endelig slår begge værdifoldere på det indre sammenhold med reference til den fælles virksomhedskultur (dyd 4). Således er afsenderargumentationen udpræget i værdifoldernes kommunikation. Afsenderne i de to foldere fremstår troværdige i både prolog og værdipræsentationer, idet den tekstuelle ethos kendetegner hovedparten af ytringerne. Dog er den intertekstuelle ethos ikke konsistent, når vi sammenligner prolog og værdipræsentationer med s. 14-15. Med brug af imperativer og formuleringen ”tips til værdiarbejdet” synes begge kommunikationsprodukter splittet i ønsket om på den ene side at topstyre medarbejdernes handlinger og på den anden side at give modtager en frivillig position. Denne tekstmæssige inkonsekvens er et direkte brud på dyd 4 (konsekvens). Det kan afslutningsvist pointeres, at evnen til selvkritik, selvironi og humoristisk sans (dyd 5) ikke er efterlevet i nogle af folderne, hvilket synes påfaldende, eftersom humor nærmest pr. definition er en positiv dyd i det danske samfund. Dertil kommer at humor for os at se kan appellere på positiv vis i netop en intern kontekst, hvis den søges tilpasset den gældende virksomhedskultur; sidstnævnte gør sig rent faktisk gældende i den omtalte video fra BG Eventen (se kap. 9.1.6), hvor humoren er et stærkt underbyggende element i formidlingen af de fem værdier. 9.2.4 Design – farver, der taler Ind pointerer, at en virksomhed nødvendigvis bør signalere forandring til sine medarbejdere og eksterne interessenter – fx gennem et nyt design (Ind 1990:140). Væsentligt er derfor, at både DB og BG har ændret sit design med udgangspunkt i 115
Page 2 and 3:
Abstract The starting point of this
Page 4 and 5:
the battlefield of the business com
Page 6 and 7:
7.1 Kulturperspektivers forandrings
Page 8 and 9:
13.5 Empiriens konklusion på teori
Page 10 and 11:
Mange danske virksomheder gennemfø
Page 12 and 13:
”En virksomhed kan miste både ma
Page 14 and 15:
”motivation for værdiarbejdet”
Page 16 and 17:
helhed. Empiri-analysen i del III v
Page 18 and 19:
for forskellige forskningssfærer -
Page 20 and 21:
Som dataindsamlingsteknik har vi va
Page 22 and 23:
færdigheder og kompetencer, og hvo
Page 24 and 25:
selv, men derimod et middel til at
Page 26 and 27:
(Morsing 2001:29-31). Idet vi mener
Page 28 and 29:
4. Struktur Del II: Værdier i et v
Page 30 and 31:
og delvist en støttende brand iden
Page 32 and 33:
vertikalt strukturerede Novo Nordis
Page 34 and 35:
uddelegere beslutninger med konsekv
Page 36 and 37:
et eksternt fænomen pga. dets orie
Page 38 and 39:
Bevidst og udtrykt niveau Ubevidst
Page 40 and 41:
6. Kultur Vi har ovenfor argumenter
Page 42 and 43:
postmodernistiske perspektiv, hvor
Page 44 and 45:
liver den via en kognitiv forståel
Page 46 and 47:
vil skabe troværdighedsproblemer.
Page 48 and 49:
6.2 Værdier i et symbolsk perspekt
Page 50 and 51:
Der er således forskellige grader
Page 52 and 53:
mission, værdier og strategi skal
Page 54 and 55:
indeterminacy in lieu of determinis
Page 56 and 57:
forklaringsredskaber ift. en blotl
Page 58 and 59:
Uartikulerede niveauer Grundlæggen
Page 60 and 61:
næstnederste kulturniveau, såfrem
Page 62 and 63:
kulturindlejrede værdiers bevægel
Page 64 and 65:
that shape prevailing conceptions o
Page 66 and 67:
7.2 Kulturforandring vha. værdier
Page 68 and 69: jf. kap. 7 skal medvirke til. Kommu
Page 70 and 71: eguleres af videnskabelige lovmæss
Page 72 and 73: hvorfor sprogtegnet er arbitrært.
Page 74 and 75: Denne samfundskulturelle betydning
Page 76 and 77: appendiks 8). Princippet har ført
Page 78 and 79: er indkodning derimod handling; en
Page 80 and 81: kommunikation som en fortolkning af
Page 82 and 83: side, hvorved den gensidige påvirk
Page 84 and 85: netop at søge efter positive værd
Page 86 and 87: 1999:139). Valget af top down-strat
Page 88 and 89: der involverer alle hjørner af org
Page 90 and 91: disse peger bagud eller fremad, er
Page 92 and 93: medarbejderne som et signal om mang
Page 94 and 95: agentargumentation, med fordel kan
Page 96 and 97: Interviewene er vores primære info
Page 98 and 99: I lyset af ovenstående kan vi kons
Page 100 and 101: at fastlåse bankens identitet: ”
Page 102 and 103: diskussion af aktuelle problemstill
Page 104 and 105: forskellige brands. Revitaliseringe
Page 106 and 107: der ikke vil være kompetent, værd
Page 108 and 109: valgte styregruppen de historier og
Page 110 and 111: 9.2.1 Produktpræsentation - en gen
Page 112 and 113: Hvad angår modtagers tilstedevære
Page 114 and 115: argumentationsformen som positiv ha
Page 116 and 117: motivationsargument (Onsberg et al.
Page 120 and 121: værdierne (se kap. 9.1.2 samt Malm
Page 122 and 123: Hvad angår foldernes etablering af
Page 124 and 125: Straarups konstatering af, at DB’
Page 126 and 127: styre for kassecheferne.” og ”D
Page 128 and 129: vi, at DB’s værdiarbejde overvej
Page 130 and 131: ligger i at fastlægge rammerne for
Page 132 and 133: I BG bevæger værdierne sig fra SI
Page 134 and 135: 9.3.3 Det kommunikerende værdiproj
Page 136 and 137: lokale fortolkninger kan ses som ud
Page 138 and 139: og opfølgende tiltag. På baggrund
Page 140 and 141: Forklaringen på, at sådanne symbo
Page 142 and 143: Del III: Værdier i et virksomhedse
Page 144 and 145: liver en mærkevare (Holten Larsen
Page 146 and 147: Vi mener, at vi med de fire ethosfo
Page 148 and 149: Imagebegrebet er som antydet underl
Page 150 and 151: På baggrund af ovenstående diskus
Page 152 and 153: differentiation. The element of add
Page 154 and 155: Hvad angår hjemmesidernes forsider
Page 156 and 157: Vi kan konkludere, at begge hjemmes
Page 158 and 159: hvem der skal have over- og underkr
Page 160 and 161: Hvad angår hjemmesidernes implicit
Page 162 and 163: Projektionen af det ønskede fremti
Page 164 and 165: idet der her samles forskellige fag
Page 166 and 167: genbrugte værdier til unikke ident
Page 168 and 169:
spiller tilbage til virksomhedens s
Page 170 and 171:
Praksis viser således et billede a
Page 172 and 173:
MI er den mediefremstillede identit
Page 174 and 175:
with the fact that, when properly p
Page 176 and 177:
strategisk og implementeringsmæssi
Page 178 and 179:
ift. værdier. På den anden side h
Page 180 and 181:
Vores første konstatering var, at
Page 182 and 183:
samfundsperspektiv på værdier, bl
Page 184 and 185:
forklaret ud fra vores integrerede
Page 186 and 187:
at den journalistiske afdækning af
Page 188 and 189:
Daft, Richard L.: ”Organization T
Page 190 and 191:
Hofstede, Geert: ”Kulturer og org
Page 192 and 193:
Lønstrup, Dorthe: ”Bankansatte p
Page 194 and 195:
Sterum, Rikke: ”Fra barnekammeret
show all

Indholdsfortegnelse - Kommunikationsforum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?