Indholdsfortegnelse - Kommunikationsforum

Den terminologisk naturlige efterfølger til modernismen er postmodernismen:
”Jeg hævder, at begrebet postmodernitet hører hjemme i den sociale tænkning,
fordi det gør opmærksom på, at der finder nogle kolossalt afgørende sociale og
kulturelle forandringer sted i slutningen af det tyvende århundrede.” (Lyon
1995:9). Begrebet har især fundet fodfæste inden for de humanistiske
videnskaber, hvor bl.a. filosofi og flere kunstarter har forholdt sig til det. I korte
træk baserer postmodernismen sig på splittelse og relativisme – man tror ikke
længere på, at det er muligt at skabe helhed, men må i stedet forholde sig relativt
til virkeligheden. Dermed accepterer man det splittede individ, som består af flere
attituder. Endelig er sprog og virkelighed to forskellige ting; sproget kan ikke
længere indfange virkeligheden, men kan derimod skabe sin egen virkelighed.
Postmodernismens konsekvenser for virksomhederne og deres interessenter
beskriver David Lyon som forbrugersamfundet: ”Alting er et show, en forestilling,
(…) hvor det kun drejer sig om det offentlige image. (…) Forbrugerisme og
forbrug er centrale postmoderne temaer. (…) Vi er, hvad vi forbruger. Disneyland
går hen og bliver mere virkeligt, end vi troede.” (ibid.:11). Altså et samfund, hvori
forbrugeren ikke blot køber et materielt produkt, men også et merprodukt i form
af følelsesmæssige og livsstilsorienterede konnotationer. Velstanden har mao.
betydet, at den moderne forbruger ikke alene er økonomisk bevidst, men også kan
tillade sig at være selvbevidst. Der er blevet råd til at tænke producenten med ind i
produktet, hvilket naturligvis stiller den moderne virksomhed over for helt nye
udfordringer. Afstanden mellem forbruger og producent er forkortet, idet
virksomhedens miljøbevidsthed, sociale ansvar og etik ikke længere er forbeholdt
dens egen samvittighed, men også influerer på forbrugerens. Produktet bliver
dermed et biprodukt, fordi forbrugeren køber med hjertet (Jensen 1999:kap.1).
Med etiketten ”forbrugersamfund” har vi bevæget os fra en humanistisk
terminologi til en samfundsvidenskabelig. Dog er ”informationssamfundet” for os
at se en mere udbredt samfundsorienteret pendant til humanioras
”postmodernisme”: ”På den ene side kan man således betragte idéen om
informationssamfundet som en fuldstændiggørelse af industrisamfundet, mens
man på den anden side kan se informationssamfundet som et nyt samfund, hvor
mennesker får nye muligheder, men hvor der også stilles nye krav til den enkeltes
17