Indholdsfortegnelse - Kommunikationsforum

1). Om end argumentationen ud fra en retorisk synsvinkel synes ideel i sin
opbygning, er modtager – grundet tidligere omtalte subjektspositioner – ikke i
samme fokus som ledelse og virksomhed. Derfor er værdifolderens indhold for os
at se mindre nærværende og dermed mindre vedkommende for den enkelte
medarbejder. Distancen er ikke mindst kendetegnet af DB-folderens primære
vægtning af kundefokus og kundeudsagn i værdieksemplerne – fx kunden fra
Nakskov, der fik hjælp til pengeoverførsel efter lukketid via Kundelinjen, og
kunden, der har fået firedoblet sin arv på 80.000 kr. (DB s. 9 og 13). I BGfolderen
er synsvinklen i højere grad tilknyttet selve banken og dens
medarbejdere, hvorfor værdierne virker mere vedkommende for medarbejderne.
Fx fremhæves den sydfynske filialdirektør, der har fået deltidsjob som
handelsskolelærer, og den vellidte kasserer fra en mindre afdeling i
Storkøbenhavn (BG s. 4 og 10). Vedkommende bliver BG-teksten yderligere ved,
at medarbejderne påhæftes forskellige karakteregenskaber, hvilket kræver
stillingtagen til rigtigheden af afsenders påstande og dermed involverer læseren
aktivt: Fx ”Som BG Bank-medarbejder har du et medansvar for, at BG Bank er
tilgængelig. Du er fleksibel, og din kommunikation med dine kunder og kolleger
er altid let forståelig” (BG s. 10, li. 1). Sådanne påstande kan imidlertid også
læses som en implicit ordreudstedelse, hvori ledelsen kræver, at medarbejderen
skal matche det skitserede medarbejderbillede.
Som i DB-folderen er BG-påstandenes belæg givet gennem små
historiefortællinger efterfulgt af konkrete værdiforklaringer. Fx: ”Tilgængelighed
er ikke alene et spørgsmål om, at vi rent teknologisk kan tilbyde vores kunder for
eksempel BG NetBank eller mulighed for at kontakte os døgnets 24 timer via
Kundelinien. Tilgængelighed er også, at vi er imødekommende og udviser
professionel hjælpsomhed over for vores kunder.” (BG s. 11, sp. 1, li. 13).
Af ovenstående analyse fremgår det, at begge folderes udsagn i både prolog og
værdipræsentationer har været stærkt underbygget af en dominerende eksplicit
værdiargumentation og implicit afsenderargumentation. Folderkommunikationen
på s. 14-15 hos både DB og BG afviger imidlertid fra denne standard. Med
imperativer som ”sæt”, ”læs” og ”tænk” udtrykker ledelsen eksplicit sine krav til
medarbejderne uden underbyggende argumentation. Afsender præsupponerer
113