searchable_1182-1989..

More documents

Recommendations

Info

14 re så vidtgående, at også afskedskompetence tillagdes tilsynsmyndigheden i tilfælde af håbløse samarbejdsvanskeligheder eller alvorlige tjenstlige forseelser. Såfremt kirkefunktionæren er tjenestemandsansat, ligger kompetencen allerede i et vist omfang hos kirkeministeren. Kirkeministeren og alene kirkeministeren kan nemlig meddele en tjenestemand i folkekirken uansøgt afsked, jf. § 26, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Også disciplinære sanktioner imod en tjenestemand efter tjenestemandslovens § 24 kan kun pålægges af kirkeministeren. Da imidlertid menighedsrådet er ansættelsesmyndighed, må man derimod betvivle, at kirkeministeren i modstrid med menighedsrådet kan give en tjenestemandsansat kirkefunktionær konkrete arbejdsanvisninger. For ikke tjenestemandsansatte kirkefunktionærer har Kirkeministeriet hverken arbejdsanvisningsbeføjelser eller afskeds- og disciplinærbeføjelser. En ændring af den nuværende retstilstand som foran antydet ville altså være et alvorligt indgreb i menighedsrådenes personalebeføjelser og bør derfor have sammenhæng med en almindelig overvejelse af tilsynsbestemmelserne i menighedsrådsloven vedrørende menighedsrådenes forvaltning. Erfaringerne begrunder ikke et særskilt indgreb på personaleområdet ved bestemmelse i den kommende ansættelseslov. Ved en almindelig revision af tilsynsbestemmelserne ville det derimod være naturligt at inddrage spørgsmålet om tilsyn med menighedsrådenes opfyldelse af forpligtelser over for præsterne i almindelighed. Som berørt i foregående afsnit giver § 32 i folkekirkens lønningslov af 1969 kirkeministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser om kirkebetjeningens ordning. Ved kirkebetjeningens ordning sigtes navnlig til afgrænsning af de arbejdsopgaver, der kan antages personale til, og fordeling af opgaverne på personalegrupper. Efter sin ordlyd og sine forudsætninger giver bestemmelsen kirkeministeren bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser af generel karakter, men ikke bestemmelser, der konkret regulerer ordningen i et bestemt sogn eller flere bestemte sogne. For at give kirkeministeren mulighed herfor i særlige tilfælde eller for bestemte områder eller for særlige personalegrupper kan anføres gode grunde. Menighedsrådenes beføjelser er ved den kirkelige lovgivning begrænset til sognet (bortset fra forskellige valgbeføjelser m.v., der rækker ud over sognet). Menighedsrådet må derfor tilrettelægge kirkebetjeningen alene med sognet for øje. Dette vil langt fra altid være rationelt - hverken hvad økonomi eller kvalitet angår.
15 En væsentlig forandring heri er sket ved lov af 24. maj 1989 om ændring af lov om menighedsråd (Samarbejde mellem menighedsråd m.v.). Ved den udtrykkeligt givne bemyndigelse til at etablere samarbejdsformer gives der menighedsrådene en platform for overvejelser, der rækker ud over sognegrænserne. Om dette vil vise sig tilstrækkeligt til at sikre en mere økonomisk og rationel ordning af kirkebetjeningen, kan kun fremtiden vise, men muligheden herfor bør næppe stille sig hindrende i vejen for, at der gives kirkeministeren bemyndigelse til, hvor forholdene begrunder det, at fastsætte konkrete bestemmelser om kirkebetjeningens ordning. Udgifterne til lønning af kirkebetjeningen er betydelig, og besparelser eller omprioritering inden for folkekirkens økonomi er derfor nært knyttet til kirkebetjeningens ordning. Provstiudvalgenes muligheder for at medvirke hertil er særdeles begrænsede. Som et eksempel på en personalegruppe, med hensyn til hvilken særlige forhold, der kan begrunde en nøjere regulering, kan nævnes organisterne. Organisterne udgør en personalegruppe, der udviser alle grader af uddannelsesniveau. Uddannelsesskalaen strækker sig fra den kursusagtige elementære orgelprøve til den akademiske diplomeksamen. Mellem disse yderpunkter er flere uddannelsesniveauer, hvoraf den vigtigste er Præliminær Orgelprøve. Den forskellige uddannelsesmæssige baggrund afspejles i organisternes organisatoriske struktur. Organister med højeste organistuddannelse er organiseret i Dansk Organist- og Kantorsamfund (under AC), organister med Præliminær Orgelprøve i Foreningen af Præliminære Organister (under COII) og andre organister i Danmarks Kirkemusikerforening. Organisttjenesten er undergået en væsentlig udvikling inden for de sidste 20 år, der kan karakteriseres ved en større vægtlægning på et pædagogisk stillingsindhold (børnekor og andre frivillige kor, medvirken ved konfirmandundervisning) samt koncertvirksomhed. Såvel den forskelligartede uddannelsesmæssige baggrund som det udvidede stillingsindhold kan give grund til en overvejelse af en mere planmæssig normering af organiststillingerne efter uddannelseskrav. Som det er nu, viser det sig vanskeligt for de mindre byer at konkurrere om organister med højeste uddannelse. Dette kan være uheldigt, da en organist med højeste uddannelse netop i sådanne mindre, lidt afsides liggende byer kan få en væsentlig betydning for byens almindelige musikliv. Omvendt kan det forekomme rigeligt, at der i sogn ved sogn i de større byer er ansat organister med højeste uddannelse, som hver for sig varetager en ukoordineret koncert- og korvirksomhed. Med den stigende fritid viser det sig vanskeligere og vanskeligere at skaffe organistvikarer. En normering af organiststillinger, der tager
Page 1 and 2: Betænkning angående ansættelse i
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indledning 7 1.
Page 5: Kapitel 2. Løn- og ansættelsesvil
Page 8 and 9: Repræsentant for Foreningen af Dan
Page 11 and 12: 11 1. Del Tværgående betragtninge
Page 13: 13 linger som kordegn fastsætter,
Page 17 and 18: 17 Kapitel 2 Udvalgets udkast til l
Page 19 and 20: 19 § 9. Forinden indstilling afgiv
Page 21 and 22: 21 Kapitel 6 Særlige bestemmelser
Page 23 and 24: 23 2. del Betænkning afgivet af un
Page 25 and 26: 25 Kapitel 1 Ansættelse i præste-
Page 27 and 28: 27 Cirkulæreudkastet er udarbejdet
Page 29 and 30: 29 Udvalget har derfor i sit forsla
Page 31 and 32: 31 delsen af almindelige ansættels
Page 33 and 34: 33 Hjælpepræstestillinger, der ik
Page 35 and 36: 35 provstiet. Denne vederlagdes for
Page 37 and 38: 37 ge, dog til dels sammenfaldende,
Page 39 and 40: 39 skoppernes arbejdssituation. Den
Page 41 and 42: 41 Kapitel 2 Tjenestemandslovens s
Page 43 and 44: 43 grundlaget for tjenestemandsafta
Page 45 and 46: 45 Disse medlemmer kan derfor ikke
Page 47 and 48: 47 rer, hvor sådanne tjenestebolig
Page 49 and 50: 49 ren - efter forhandling med fina
Page 51 and 52: 51 Da mindretallet desuden ikke har
Page 53 and 54: 53 Bestemmelsen i § 27 er uproblem
Page 55 and 56: 55 3. Kirkeministeriets skrivelse a
Page 57 and 58: 57 fra. Højesteretsdommen i U.f.R.
Page 59 and 60: 59 på afsked af sognets præst, s
Page 61 and 62: 61 må siges direkte at være til h
Page 63 and 64: 63 efter forelå underskrifter imod
Page 65 and 66:
65 Kapitel 4 Disciplinærforfølgni
Page 67 and 68:
67 skediges - særligt i tilfælde
Page 69 and 70:
69 Ved sammensmeltningen i 1969 af
Page 71 and 72:
71 Saglig kompetence Ved provsteret
Page 73 and 74:
73 regler, som gælder for indankni
Page 75 and 76:
75 Præster er nu omfattet fuldt ud
Page 77 and 78:
77 føre en kirkelig handling kan h
Page 79 and 80:
79 KAPITEL 5 Biskopper 5.1 Ansætte
Page 81 and 82:
81 tel. Dog medvirker menighedsråd
Page 83 and 84:
83 Kapitel 5 Ikrafttrædelsesbestem
Page 85 and 86:
85 mest foresatte myndighed i hænd
Page 87 and 88:
87 § 7. Skal flere menighedsråd m
Page 89 and 90:
89 Bilag nr. 4. Kirkeministeriets l
Page 91 and 92:
91 møderne. Umiddelbart efter det
Page 93 and 94:
93 3) § 13, stk. 1,2. pkt., og §
Page 95 and 96:
95 Ekstrakt af lov om tjenestemænd
Page 97 and 98:
97 Bilag nr. 8 Udkast til cirkulær
Page 99 and 100:
99 3. Del Betænkning afgivet af un
Page 101 and 102:
101 tionærer er fastsat i tjeneste
Page 103 and 104:
103 lemmer er dog af den opfattelse
Page 105 and 106:
2.3 Understøttelse 2.3.1. Gældend
show all

searchable_1182-1989..

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?