searchable_1182-1989..

44
Pålæg af forpligtelser for en præst uden for det pastorat, for hvilket
præsten er ansat, har hidtil kunnet ske enten ved ledighed i form af en
særlig forpligtelse i forbindelse med nybesættelse eller i medfør af de
forpligtelser, som præster, der oppebærer rådighedstillæg, har påtaget
sig. I enkelte tilfælde har man måttet undlade at foretage en velbegrundet
arbejdsudligning, fordi vedkommende præst ikke oppebar
rådighedstillæg.
Hertil kommer, at de økonomiske stramninger for den offentlige forvaltning
kan forventes at stille krav om større udligning af arbejdskraft
mellem udviklingsområder og områder med stagnerende eller
faldende befolkningstal med deraf følgende behov for regler, der muliggør
en smidig arbejdsfordeling.
En gennemførelse af et større ansættelsesområde for præster har derfor
en rimelig begrundelse - også bortset fra de særlige tilfælde, hvor
det har været nødvendigt at nedlægge en besat stilling. Det vil stille
folkekirkelige myndigheder frit i en set fra alle synspunkter rimelig
arbejdsfordeling. At knytte dette helt afgørende forhold til rådighedstillægget
forekommer ikke disse medlemmer rimeligt eller muligt.
Disse medlemmer anser ikke gennemførelse af et større ansættelsesområde
for urimeligt bebyrdende for præsterne, der dermed blot ligestilles
med andre tjenestemandsgrupper.
Gennemførelsen vil forudsætte ophævelse af henvisningerne til § 11
og § 12, stk. 1, i § 40, stk. 1, samt § 41, stk. 1, og § 42.
En anden del af underudvalget (Asger Gewecke, Kjeld Holm, P.E.
Severin og Helge Skov) anser ikke gennemførelsen af et større ansættelsesområde
for præster for rimeligt begrundet i arbejdsfordelingsmæssige
hensyn og må fraråde gennemførelsen. Det forhold, at en
sognepræst ansættes i folkekirken som sådan og ikke i et bestemt pastorat,
strider imod en dybtfølt tradition i den danske folkekirke og
kan i værste fald indeholde spiren til en arbejdsfordeling, der løsgør
det nuværende personlige forhold mellem præst og menighed. Denne
del af udvalget mener, at en udvidelse af ansættelsesområdet vil have
som konsekvens, at Kirkeministeriet administrativt kan gennemføre
ændring af tjenestestedet, uden at menighedsrådet får indflydelse
herpå.
Rådighedstillægget blev netop indført for præster for at afbøde virkningerne
af de små ansættelsesområder. Efter disse medlemmers opfattelse
har rådighedsordningen vist sig som et smidigt og egnet instrument
i arbejdsfordelingen, og yderligere arbejdsfordelingsmæssige
fordele vil i realiteten ikke opnås ved gennemførelse af et større
ansættelsesområde. I givet fald kunne rådighedstillægget (og de dertil
knyttede forpligtelser) gøres til en obligatorisk løndel for nyansatte
præster.