searchable_1182-1989..

42
Særbestemmelserne for folkekirkens tjenestemænd er optaget som
bilag 6 til denne betænkning.
2.2.1. Ansættelses- Tjenestemandsreformen forudsatte, at der for de forskellige tjenesteområdet
(§§ 40, stk. 1, 41 mandsgrupper skulle indgås aftale om væsentligt større ansættelsesøg
42). områder. Større ansættelsesområder var en af hjørnestenene i et nyt
tjenestemandssystem, der skulle smidiggøre tjenestemandsbegrebet
og dermed gøre det mere tilpasningsegnet til vekslende tiders behov.
I udvalgsberetningen, side 78, omtales tanken om større ansættelsesområder
for folkekirkens tjenestemænds vedkommende således:
»Hverken organisationernes eller Kirkeministeriets repræsentanter
anser det imidlertid for muligt under den bestående kirkelige ordning
at gennemføre en tilsvarende revision af ansættelsesvilkårene med
henblik på ansættelse af folkekirkens tjenestemænd for større områder
end de nuværende. For kirkefunktionærernes vedkommende bemærkes,
at de lønnes fuldtud af den stedlige menighed og derfor naturligt
bør ansættes ved denne menighed. Hvad præsterne angår bemærkes,
at menighedsrådslovens afsnit IV forudsætter, at en præst
kaldes til et bestemt embede, og at ændring heraf næppe bør foretages.
Arbejdsgruppen må dog anse det for hensigtsmæssigt, at der i alle
tilfælde ved nybesættelse af præsteembeder optages et forbehold i
kaldsbrevene, hvorefter embedsindehaverne skal være pligtige at finde
sig i ændringer af embedets omfang og tjenesteboligens beliggenhed,
således at det snævert bestemte ansættelsesområde ikke skal udgøre
nogen hindring for en rimelig justering af pastoraternes omfang
under hensyn til befolkningsudviklingen«.
I bemærkningerne til tjenestemandslovens § 4 er det anført:
»En principiel ændring af ansættelsesområderne for folkekirkens tjenestemænd
vil medføre ændring af lov om menighedsråd og har ikke
grundlag i den gældende folkekirkelige ordning«.
Under hensyn til disse begrundelser bestemmes det i tjenestemandslovens
§ 40, stk. 1, at folkekirkens tjenestemand ikke er omfattet af §§
II og § 12, stk. 1., der forudsætter et større ansættelsesområde end
tjenestestedet. Endvidere har det været nødvendigt i stedet at give
selvstændige bestemmelser for folkekirkens tjenestemænd i § 41, stk.
1, (konstitution) og § 42 (ændring af tjenesteforretningernes omfang)
se bilag 6. Det har således i § 41 måtte foreskrives, at en tjenestemand i
folkekirken er pligtig til midlertidigt at gøre tjeneste i en sideordnet
stilling samtidig med varetagelsen af sin egen stilling. Endvidere foreskriver
§ 42, at en tjenestemand i folkekirken må tåle forandringer i
tjenesteforretningernes og ansættelsesområdets omfang og beskaffenhed.
Den betydelige stivhed i arbejdsfordelingen mellem folkekirkens
præster og gennemførelsen af den såkaldte «bensanering» i 1970 var