searchable_1182-1989..

34
Udvalget foreslår, at disse stillinger undtages fra de almindelige ansættelsesregler,
jf. udvalgets lovudkast § 7, stk. 3 (bilag 1), og at der
administrativt fastsættes særregler for dem. Efter disse bør ansættelse
finde sted efter indhentet udtalelse om ansøgerne fra vedkommende
institutionsledelse og menighedsråd samt den tilsynsførende biskop.
Det må bero på et konkret skøn, hvori stillingens særlige forhold vil
indgå, hvilken udtalelse der bør tillægges størst vægt, såfremt udtalelserne
fra menighedsråd og institution divergerer.
Specielt vedrørende studenterpræstestillingerne bemærkes, at »institutionsledelsen«
vil være universitetsmyndighederne, hvori de officielle
studenterrepræsentanter indgår.
Den særlige konstruktion at sammenkæde sognepræstestillinger og
specialpræstestillinger har givet en vanskelighed, som bør omtales i
denne forbindelse.
Det rådighedsbeløb, som et menighedsråd efter menighedsrådslovens
§ 26 kan disponere over, forudsættes i almindelighed delvis anvendt
i præstens arbejde. En institutionspræst, som formelt er ansat i
sognet, vil ligeledes være henvist til dette rådighedsbeløb, selv om
præstens arbejde og dermed beløbets anvendelse f.s.v. er sognet
uvedkommende. Det uheldige i dette forhold har givet offentlig omtale
i forbindelse med en præstestilling, oprettet til betjening af et fængsel.
Men problemet er generelt og eksistensen heraf er ikke mindst understreget
over for ministeriet for studenterpræsternes vedkommende.
Udvalget finder det ønskeligt, at problemet løses på samme måde,
som det er sket for præsterne for de hørehæmmede, nemlig ved at fællesfonden
afholder rimelige udgifter i forbindelse med præsternes arbejde.
For de specialpræster, der er ansat som sognepræst, kræver
dette formentlig en særlig hjemmel. Forslag hertil er optaget i § 16 i
udvalgets lovudkast, (bilag 1).
1.2. Præsteløftet. Efter § 5 i lov om adgang til præstestillinger i folkekirken skal enhver,
der ansættes som præst i folkekirken eller stadfæstes som valgmenighedspræst,
aflægge folkekirkens præsteløfte. Dette løfte har lighed
med løfter, der på andre områder aflægges i forbindelse med opnåelse
af eksamen (jurister, læger). Som disse har præsteløftet næppe en
selvstændig juridisk betydning. Det er i god overensstemmelse hermed,
at det i Liturgikommissionens betænkning om de biskoppelige
handlinger, nr. 848/1978, side 51 f., foreslås at lade præsteløftet indgå
som ordinationsløfte. Et i realiteten til kommissionens forslag svarende
ordinationsritual er autoriseret ved kgl. resolution af 6. marts 1987.
I overensstemmelse hermed er det foreslået ikke at videreføre bestemmelsen
om pligt til afgivelse af særligt præsteløfte.
1.3. Provstestillinger. Indtil tjenestemandsreformen af 1969 blev provstestillingen betragtet
1.3.1. Provster. som et hverv, der uden opslag henlagdes til en af sognepræsterne i