searchable_1182-1989..

61
må siges direkte at være til hinder for det kirkelige livs udfoldelse.
Endvidere anføres, at det er fundet rigtigt at bestemme, at initiativet
til præstens afsked skal ligge hos biskoppen og provsten för at undgå
den mulighed, at lokale stridigheder eller lignende lægges til grund
for indstillingen til ministeriet.
Under behandlingen i Folketinget undergik lovforslaget en ændring.
Ændringen begrundedes i folketingsudvalget med, at udvalget nærede
betænkelighed ved den foreslåede formulering, idet denne muligvis
kunne give anledning til krav om afskedigelse i tilfælde, hvor en
præst på grund af sin opfattelse af kirkelige spørgsmål kunne være
kommet i uoverenstemmelse med en del af sin menighed. Folketingsudvalget
foreslog i stedet følgende affattelse:
»§ 77 Dersom en præst gennem en årrække i sin præstegerning udviser
mangel på evne til at varetage sit embede det pågældende sted,
kan der efter indstilling af biskoppen og provsten meddeles den pågældende
afsked, således at der tillægges ham først ventepenge og
dernæst pension efter de herom gældende regler.«
Stk. 2 forblev uændret.
Bestemmelsen blev med denne formulering lovfæstet ved lov nr. 418
af 12. juli 1946 om folkekirkens lønningsvæsen uden for København
og Frederiksberg m.m. Bestemmelsen, der ikke fik anvendelse i praksis,
overvejedes påny i lønningskommissionen af 1954. Præsteforeningen
anførte, at bestemmelsen var uheldig, og foreslog den ophævet,
subsidiært at bestemmelsen affattedes således, at der blev taget
hensyn til den mulighed, at skylden for det ødelagte forhold mellem
præst og menighed måtte lægges helt eller delvis på menigheden (jf. 3.
Betænkning afgivet af Lønningskommisionen af 1954 (nr. 198/1958),
side 71). Kommisionen tilsluttede sig denne opfattelse og foreslog
den formulering, der siden lovfæstedes som § 14 i lov nr. 155 af 7. juni
1958 om folkekirkens lønningsvæsen m.v.:
»§ 14. Såfremt der i et sogn mellem præst og menighed gennem en
årrække har bestået en dybtgående uoverensstemmelse, som betyder
en væsentlig hindring for det kirkelige livs trivsel det pågældende
sted, kan der efter indstilling fra provst og biskop meddeles den pågældende
præst afsked, således at der tillægges ham først ventepenge
og derefter pension efter de herom gældende regler.«
Denne bestemmelse er - blot med redaktionelle ændringer - gentaget
i § 43 i tjenestemandsloven af 1969 (bilag 6). I bemærkningerne til
denne bestemmelse anføres blot, at reglen har virket efter sin hensigt
og foreslås videreført uændret.
3.2.2.5.2 Bestemmelsens Bestemmelsen er kun anvendt få gange. Omstændighederne i et enanvendelse.
kelt af disse omtales til illustration af bestemmelsens virkemåde i
praksis: