searchable_1182-1989..

55
3. Kirkeministeriets skrivelse af 14. december 1987 (j.nr.
161124/0610/87): En præsts samarbejde med menighedsrådet var
brudt totalt sammen, og præsten måtte antages at bære den væsentligste
del af skylden herfor. Disse samarbejdsvanskeligheder sammenholdt
med den måde, hvorpå de ytrede sig, måtte anses for at have
haft sådanne skadevirkninger i pastoratet, at provsten og biskoppen
fandt præsten uegnet til fortsat at varetage stillingen.
Som et eksempel fra ældre praksis kan nævnes:
4. Kgl. resolution af 7. april 1927 (j.m. 3L1524). Præstens forhold til
sin foresatte biskop og præstens lære måtte anses for uforenelig med
stillingen som præst. Hertil kom, at forholdene i menigheden var således
tilspidsede, at en fortsættelse af ansættelsesforholdet var umuliggjort.
Som det fremgår af foranstående kortfattede sagsfremstillinger, har
der i nogle af de sager, der har ført til afskedigelse af præster, været
tale om tjenesteforseelser og forhold af anden art. I en enkelt af sagerne
var tjenstlig undersøgelse foretaget ved provsteret, og tjenesteforseelserne
derved fastslået. I andre tilfælde er disciplinærundersøgelse
ikke indledt, men forhold som tillige kunne være behandlet som tjenesteforseelser
er betragtet som underordnet de i sagen oplyste samarbejdsvanskeligheder
eller som udslag af den uegnethed, som iøvrigt
lagdes til grund.
Som eksempler på retspraksis uden for Kirkeministeriets område kan
nævnes Højesterets dom af 27. oktober 1981, U.f.R. 1981,990 og Højesterets
dom af 18. september 1986, U.f.R. 1986, 791. Førstnævnte
dom vedrørte en amtskommunes afskedigelse af en tjenestemandsansat
overlæge. Afskedigelsen, der var begrundet i ønsket om at skaffe
ro på sygehuset, meddeltes diskretionært og med pension. Overlægen
gjorde under sagen gældende, at de indberetninger, som var indgivet
vedrørende ham, burde være behandlet efter reglerne om disciplinærforfølgning,
og da dette ikke var sket, påstodes afskedigelsen for ugyldig.
I Højesterets præmisser hedder det: »Klagerne over overlæge ....
kan vel - hvad indstævnte er enig i - anses som tjenstlige indberetninger,
men disses indhold var i det væsentlige en redegørelse for samarbejdsvanskeligheder,
og formålet med dem må efter det oplyste antages
at have været at opnå en forbedring af arbejdsklimaet på sygehuset.
Hverken ved klagernes indgivelse eller ved den påfølgende realitetsbehandling
af disse kan en disciplinærforfølgning anses for indledet
....» Herefter afviste Højesteret overlægens indsigelse imod afskedigelsens
gyldighed.
Den sidstnævnte Højesteretsdom af 18. september 1986 vedrørte to
tjenestemænd i en (primær)kommune. På grundlag af indberetninger
vedrørende de pågældende afholdtes der et tjenstligt forhør. Forhørs-