searchable_1182-1989..

32
1) Bør et menighedsråd i alle tilfælde have ret til samlet at træde tilbage,
når det føler sig i uoverensstemmelse med vælgerne?
2) Hvis ikke i alle tilfælde - i hvilke tilfælde så?
3) Bør menigheden ved beslutning på et menighedsmøde kunne tvinge
et menighedsråd til at gå af med den følge, at nyvalg udskrives?
4) Bør den ret, som omtales i spørgsmål 1 og 2 for hele rådet, tillægges
enkeltmedlemmer?
Når spørgsmålet særligt er rejst i forhold til menighedsrådslovens §
42, kan dette begrundes i, at det er det eneste lovhjemlede tilfælde,
hvor menigheden kan sætte sig igennem imod menighedsrådets vedtagelse.
Men er situationen så forskellig fra den, der f.eks. ville opstå,
såfremt menigheden havde overskredet fristen i § 42, men efter menighedsrådslovens
§ 34, stk. 1, nr. 5, foranledigede et menighedsmøde
indkaldt, hvor tilslutningen til en anden indstilling end rådets viste sig
så overvældende, at kirkeministeren ved udøvelsen af sin udnævnelseskompetence
fulgte denne meningstilkendegivelse? Noget lignende
kunne forekomme ved planlægning af ny kirke, sognegård o.s.v.
Udvalget er af den opfattelse, at begynder man først i loven at indføre
overvejelser af »mistillidsvotum«-agtig karakter, vil det være vanskeligt
at begrænse anvendelsesområdet. Overvejelser af denne art må
derfor høre hjemme i tilslutning til menighedsrådsloven og ikke i forbindelse
med en ansættelseslov. Udvalget har derfor besluttet at lade
en særbestemmelse i forbindelse med kåringsbestemmelsen udgå af
udvalgets overvejelser.
/ Stillingsbytte. Andenpræster.
Menighedsrådsloven af 1922 (bilag 4) indeholder i § 42, stk. 2, en bestemmelse,
der fremmer muligheden for stillingsbytte. Bestemmelsen
er ikke foreslået videreført i udvalgets forslag til ny ansættelseslov,
idet udvalget anser en lovregel for overflødig for at tilsikre samme resultat.
Man har derimod i udvalgets forslag til opslagsregler, jf. bilag
2, taget hensyn til denne situation, jf. § 4, stk. 1, nr. 2.
Udvalget har heller ikke foreslået bestemmelsen i § 43 om andenpræster
videreført, idet bestemmelsen udvalget bekendt ikke nogensinde
har været brugt.
1.1.2. Hjælpepræste- Efter den opretholdte bestemmelse i § 34 i lov om folkekirkens lønstillinger
og ningsvæsen m.m. kan kirkeministeren ansætte hjælpepræster til
vikariater. hjælp for en præst eller en menighed, »såfremt arbejdets omfang, sygdomstilfælde
eller andre særlige forhold begrunder det«.
Om hjælpepræstens løn- og ansættelsesvilkår er indgået overenskomst
mellem Finansministeriet og Den Danske Præsteforening, senest
af 1. september 1987. Denne overenskomst omfatter også vikarer.