searchable_1182-1989..

A 6 stemmer
B 4 -
C 3 -
D 2 -
28
Dermed er indstillingen afgrænset. Indstillingen omfatter A, B og C.
Ved 2. afstemning fastlægges, hvem af disse, der skal indstilles som nr.
1. Stemmerne falder således:
A 8 stemmer
B 6 -
C 1
A er dermed indstillet som nr. 1. Ved 3. afstemning bestemmes, hvem
der skal indstilles som nr. 2 - B eller C. Stemmerne falder således:
B 6 stemmer
C 9
C er dermed indstillet som nr. 2. Ved 4. afstemning tilkendegiver menighedsrådsmedlemmerne
deres holdning til B som nr. 3. Stemmerne
falder således:
B 6 stemmer
Blanke 9
Medens den sidstnævnte afstemning er overflødig med henblik på anbringelse
af ansøgeren i indstillingens rækkefølge, er den oplysende
for kirkeministeren med hensyn til rådets holdning til ansøgeren.
Som en særlig begrundelse for i alle tilfælde at kræve indstilling af
flere ansøgere har den situation været anført, at den som nr. 1 indstillede
ansøger trækker sin ansøgning tilbage eller udnævnes i anden
stilling. Man ville i sådanne tilfælde kunne falde tilbage på den ansøger,
der var indstillet som nr. 2. Det er udvalgets opfattelse, at har en
ansøger ikke fået stemmer ved 1. afstemning, må menighedsrådet have
lejlighed til at fremkomme med en ny indstilling.
b. Særlig inhabilitet.
Efter bestemmelsen i § 40, stk. 2, i menighedsrådsloven af 1922 deltager
kun de valgte medlemmer af menighedsrådet i afstemningen om
indstillingen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at de fødte
medlemmer deltager i alle forberedende møder og forhandlinger.
Dette er ikke rimeligt. Særligt uheldigt kan det virke, at en præst på
denne måde er i stand til at øve indflydelse på valg af efterfølger. Men
også, hvor der er tale om valg af kollega, var det ønskeligt, at det var
en sag blot for de valgte medlemmer. En bestemmelse herom må ikke
være til hinder for, at et menighedsråd kan orientere sig om de anskuelser,
som menighedskredsens øvrige præster har med hensyn til den
ledige stillings besættelse.