searchable_1182-1989..

More documents

Recommendations

Info

32 1) Bør et menighedsråd i alle tilfælde have ret til samlet at træde tilbage, når det føler sig i uoverensstemmelse med vælgerne? 2) Hvis ikke i alle tilfælde - i hvilke tilfælde så? 3) Bør menigheden ved beslutning på et menighedsmøde kunne tvinge et menighedsråd til at gå af med den følge, at nyvalg udskrives? 4) Bør den ret, som omtales i spørgsmål 1 og 2 for hele rådet, tillægges enkeltmedlemmer? Når spørgsmålet særligt er rejst i forhold til menighedsrådslovens § 42, kan dette begrundes i, at det er det eneste lovhjemlede tilfælde, hvor menigheden kan sætte sig igennem imod menighedsrådets vedtagelse. Men er situationen så forskellig fra den, der f.eks. ville opstå, såfremt menigheden havde overskredet fristen i § 42, men efter menighedsrådslovens § 34, stk. 1, nr. 5, foranledigede et menighedsmøde indkaldt, hvor tilslutningen til en anden indstilling end rådets viste sig så overvældende, at kirkeministeren ved udøvelsen af sin udnævnelseskompetence fulgte denne meningstilkendegivelse? Noget lignende kunne forekomme ved planlægning af ny kirke, sognegård o.s.v. Udvalget er af den opfattelse, at begynder man først i loven at indføre overvejelser af »mistillidsvotum«-agtig karakter, vil det være vanskeligt at begrænse anvendelsesområdet. Overvejelser af denne art må derfor høre hjemme i tilslutning til menighedsrådsloven og ikke i forbindelse med en ansættelseslov. Udvalget har derfor besluttet at lade en særbestemmelse i forbindelse med kåringsbestemmelsen udgå af udvalgets overvejelser. / Stillingsbytte. Andenpræster. Menighedsrådsloven af 1922 (bilag 4) indeholder i § 42, stk. 2, en bestemmelse, der fremmer muligheden for stillingsbytte. Bestemmelsen er ikke foreslået videreført i udvalgets forslag til ny ansættelseslov, idet udvalget anser en lovregel for overflødig for at tilsikre samme resultat. Man har derimod i udvalgets forslag til opslagsregler, jf. bilag 2, taget hensyn til denne situation, jf. § 4, stk. 1, nr. 2. Udvalget har heller ikke foreslået bestemmelsen i § 43 om andenpræster videreført, idet bestemmelsen udvalget bekendt ikke nogensinde har været brugt. 1.1.2. Hjælpepræste- Efter den opretholdte bestemmelse i § 34 i lov om folkekirkens lønstillinger og ningsvæsen m.m. kan kirkeministeren ansætte hjælpepræster til vikariater. hjælp for en præst eller en menighed, »såfremt arbejdets omfang, sygdomstilfælde eller andre særlige forhold begrunder det«. Om hjælpepræstens løn- og ansættelsesvilkår er indgået overenskomst mellem Finansministeriet og Den Danske Præsteforening, senest af 1. september 1987. Denne overenskomst omfatter også vikarer.
33 Hjælpepræstestillinger, der ikke er egentlige vikarstillinger, er deltidsbeskæftigelser, normalt svarende til halvtidsbeskæftigelse eller mere. Antallet af hjælpepræstestillinger udgør omregnet til fuldtidsbeskæftigelse ca. 44 stillinger. Videreførelse af en særlig lovhjemmel for ansættelse afhjælpepræster forekommer overflødig. Det er udvalgets opfattelse, at menighedsrådene bør have indstillingsret til hjælpepræstestillinger, der oprettes af arbejdsmæssige grunde for en længere periode. Udvalget har i sit forslag (bilag 1) afgrænset disse ansættelsesforhold tidsmæssigt (1 år eller mere) og kvantitativt (halvtidsbeskæftigelse eller mere), jf. §11. Alle andre hjælpepræster og vikarer ansættes af kirkeministeren eller efter kirkeministerens bemyndigelse af biskoppen. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at ændre dette forhold. 1.1.3. Præstestil- Siden de nuværende regler om menighedsrådenes medvirken ved anlinger med særlige sættelse i præstestillinger blev udformet, er der oprettet en del præsteopgaver, stillinger, som afviger fra de i reglerne forudsatte sædvanlige sognetilknyttede stillinger. Der sigtes herved til det ikke ubetydelige antal stillinger, der nok er oprettet som sognepræst i et bestemt sogn, men hvis eneste eller overvejende arbejdsfunktion er at betjene en bestemt offentlig institution eller ikke-sognebestemt gruppe af personer. Udover disse præstestillinger findes en del specialpræstestillinger, der ikke er knyttet til noget sogn, nemlig Rigshospitalets præster, fængselspræster, præsterne for de døve og for de hørehæmmede. Disse sidste volder ingen problemer i henseende til ansættelsesreglerne. Ansættelseskompetencen tilkommer efter tjenestemandsloven kirkeministeren, der i den konkrete ansættelsessag foretager udnævnelsen på grundlag af udtalelser fra den tilsynsførende biskop og institutionens ledelse eller særligt udpegede repræsentanter for brugerne. Det forholder sig imidlertid anderledes med hensyn til den førstnævnte gruppe. Hertil hører studenterpræster, korshærspræster, sygehuspræster, enkelte fængselspræster o.a. I og med at disse præster formelt er ansat som almindelige sognepræster, skal stillingerne besættes efter vedkommende menighedsråds indstilling, hvorimod den institution, hvorpå præsten skal forrette tjeneste, formelt ikke har krav på indflydelse på ansættelsen. Dette er ikke rimeligt eller hensigtsmæssigt. Når forholdet alligevel ikke har givet de store vanskeligheder, skyldes det, at menighedsrådene har anerkendt en slags gentleman-agreement, hvorefter institutionsledelsen fik en faktisk medindflydelse. I hvert fald i et enkelt tilfælde har fremgangsmåden dog givet anledning til klage.
Page 1 and 2: Betænkning angående ansættelse i
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indledning 7 1.
Page 5: Kapitel 2. Løn- og ansættelsesvil
Page 8 and 9: Repræsentant for Foreningen af Dan
Page 11 and 12: 11 1. Del Tværgående betragtninge
Page 13 and 14: 13 linger som kordegn fastsætter,
Page 15 and 16: 15 En væsentlig forandring heri er
Page 17 and 18: 17 Kapitel 2 Udvalgets udkast til l
Page 19 and 20: 19 § 9. Forinden indstilling afgiv
Page 21 and 22: 21 Kapitel 6 Særlige bestemmelser
Page 23 and 24: 23 2. del Betænkning afgivet af un
Page 25 and 26: 25 Kapitel 1 Ansættelse i præste-
Page 27 and 28: 27 Cirkulæreudkastet er udarbejdet
Page 29 and 30: 29 Udvalget har derfor i sit forsla
Page 31: 31 delsen af almindelige ansættels
Page 35 and 36: 35 provstiet. Denne vederlagdes for
Page 37 and 38: 37 ge, dog til dels sammenfaldende,
Page 39 and 40: 39 skoppernes arbejdssituation. Den
Page 41 and 42: 41 Kapitel 2 Tjenestemandslovens s
Page 43 and 44: 43 grundlaget for tjenestemandsafta
Page 45 and 46: 45 Disse medlemmer kan derfor ikke
Page 47 and 48: 47 rer, hvor sådanne tjenestebolig
Page 49 and 50: 49 ren - efter forhandling med fina
Page 51 and 52: 51 Da mindretallet desuden ikke har
Page 53 and 54: 53 Bestemmelsen i § 27 er uproblem
Page 55 and 56: 55 3. Kirkeministeriets skrivelse a
Page 57 and 58: 57 fra. Højesteretsdommen i U.f.R.
Page 59 and 60: 59 på afsked af sognets præst, s
Page 61 and 62: 61 må siges direkte at være til h
Page 63 and 64: 63 efter forelå underskrifter imod
Page 65 and 66: 65 Kapitel 4 Disciplinærforfølgni
Page 67 and 68: 67 skediges - særligt i tilfælde
Page 69 and 70: 69 Ved sammensmeltningen i 1969 af
Page 71 and 72: 71 Saglig kompetence Ved provsteret
Page 73 and 74: 73 regler, som gælder for indankni
Page 75 and 76: 75 Præster er nu omfattet fuldt ud
Page 77 and 78: 77 føre en kirkelig handling kan h
Page 79 and 80: 79 KAPITEL 5 Biskopper 5.1 Ansætte
Page 81 and 82: 81 tel. Dog medvirker menighedsråd
Page 83 and 84:
83 Kapitel 5 Ikrafttrædelsesbestem
Page 85 and 86:
85 mest foresatte myndighed i hænd
Page 87 and 88:
87 § 7. Skal flere menighedsråd m
Page 89 and 90:
89 Bilag nr. 4. Kirkeministeriets l
Page 91 and 92:
91 møderne. Umiddelbart efter det
Page 93 and 94:
93 3) § 13, stk. 1,2. pkt., og §
Page 95 and 96:
95 Ekstrakt af lov om tjenestemænd
Page 97 and 98:
97 Bilag nr. 8 Udkast til cirkulær
Page 99 and 100:
99 3. Del Betænkning afgivet af un
Page 101 and 102:
101 tionærer er fastsat i tjeneste
Page 103 and 104:
103 lemmer er dog af den opfattelse
Page 105 and 106:
2.3 Understøttelse 2.3.1. Gældend
show all

searchable_1182-1989..

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?