Skriv og lær - Undervisningsministeriet

Skrivning i undervisningen - tradition og perspektiver
12
Og så er der også den omstændighed, at det tager tid at skrive.
Det er en langsommere proces end at give talen frit løb. Det er
faktisk en temmelig anderledes proces, også fordi modtageren
ikke er til stede. Medmindre det altså er en selv, man skriver
til. Kommunikationen foregår ikke samtidigt som i den mundtlige
kommunikation. Der er skudt en forsinkelse ind. Det gælder
også, når man skriver til sig selv, hvad enten det nu er en
huskeseddel eller en dagbog.
I erhvervsuddannelserne spiller skrivning ikke nær den samme
rolle som i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Der er
ikke den samme boglige tradition. Det hænger naturligvis også
sammen med erhvervene, måske især håndværkene, hvor den
mundtlige kommunikation gennem generationer har spillet en
altdominerende rolle. Af indlysende grunde, selvfølgelig. Arbejdet
og arbejdspladserne inden for håndværk, industri, service og
transport har været baseret på mundtlig kommunikation - og
den tradition har afspejlet sig i undervisningen på de tekniske
skoler.
Det gælder også den almene undervisning i de traditionelle
lærlingeuddannelser, i fællesfagene, som det hed i efg-uddannelserne,
og i grundfagene, som det nu hedder. Dansk indgår
ganske vist som grundfag i en stor del af erhvervsuddannelserne,
men selv om det skriftlige arbejde her har fået en større
vægt, og der også arbejdes med rapporter og lignende i en række
andre fag, spiller skrivning stadig ikke rigtig nogen rolle i
det samlede billede. I al fald ikke sammenlignet med mere
boglige uddannelser.
Det gælder vel at mærke, selvom kravene til læsning og tilegnelse
af teoretisk stof er øget betydeligt inden for en række uddannelsesområder.
Og selvom kommunikation via computere
efterhånden er dagligdag i de fleste brancher.
Vægten på den mundtlige kommunikation harmonerer altså
med de erhvervsfaglige traditioner, men den modsvarer også
interesser og forudsætninger hos de allerfleste elever. Deres