Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (2)
gennem de mange sefiroter for at skue den himmelske vogn – samtidig
med at de ubesværet opfattede sig som gode kristne.
Et af den berømte italienske humanist Marsilio Ficinos (1433 - 1499)
største scoop var købet af det græske håndskrift Corpus Hermeticum. Da
han fik det i hænde, lagde han al andet arbejde til side, skriver han, og han
udskød sin oversættelse af den gode klassiske filosof Platons skrifter og
lagde den ned i en skrivebordsskuffe. Hermes var vigtigere. I 1471 udkom
så Hermes Trimegistos’ bog om Guds magt og visdom. Dermed fik renæs-
sancehumanisterne en tekst at arbejde videre med, en tekst som kunne
gøde deres store interesse for det gamle Egypten, og egyptomanien vok-
sede voldsomt og holdt sig i flere hundrede år.
Hermes Trimegistos – den tre gange mægtige Hermes – havde været en
egyptisk filosof, alkymist og vismand. Hans tekst bestod af læreregler og
sære udsagn om himmel og jord og naturfænomener og Gud. Det interes-
sante ved teksten var ikke alene, at den var fuld af visdom, men også at
den var oldgammel, ældre end selv Bibelens Mosebøger. Det argumente-
rede Ficino overbevisende for, og han fik begejstret tilslutning fra de fle-
ste humanister i sin samtid. Ifølge Ficino og de andre havde Hermes givet
sin viden om Gud videre til Moses, da Moses stadig levede i Egypten. Se-
nere var Pythagoras så kommet fra Grækenland til Egypten og blevet ind-
viet i den hemmelige og mystiske del af læren. Det er også typisk for Re-
næssancen, at man ikke studerede Pythagoras og hans læresætninger for
at lære noget om praktisk geometri, men for at finde en nøgle til opnåelse
af visdom ved at gennemskue hans talsystemer. Da Pythagoras kom tilba-
ge fra Egypten til Grækenland, påstod Ficino, gav han sin hemmelige lære
videre til Platon, som ud over alle sine kendte værker til almindelige dø-
delige filosoffer også skulle have forfattet en Platons teologi, som kun var
for de mystisk indviede. Hvor Hermes så vidste alt det her fra, var Renæs-
sancens lærde ikke enige om. Nogle mente, at han havde fået sin særlige
viden om Gud fra Adam selv.
13