Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet
Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet
Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
RUBICON 2012 (2)<br />
28<br />
gion indstiftet af djævelen med en falsk profet <strong>som</strong> frontfigur og ikke<br />
mindst en hellig skrift der befalede vold, delte de alle. De var også enige<br />
om, at det vigtigste middel mod den tyrkiske trussel var bod og bøn 36. Jeg<br />
vil derfor påstå, at man kan tale om et nogenlunde ensartet islamsyn i re-<br />
formationstiden. Men hvordan så dette islamsyn ud i forhold til islamop-<br />
fattelsen i middelalderen? Det er det, de følgende sider skal handle om!<br />
Et af de væsentligste brud i islamopfattelsen fra middelalderen til refor-<br />
mationstiden mener jeg, er, at man i middelalderen ikke skelnede mellem<br />
den verdslige og den gejstlige sfære, sådan <strong>som</strong> vi ser det hos Luther. For<br />
Luther måtte den gejstlige og den verdslige sfæres forpligtelser ikke over-<br />
skrides, og han gjorde meget for at sikre sig, at hans læsere forstod skellet<br />
mellem den åndelige og den verdslige krig. Han anførte, at det var vigtigt,<br />
at den verdslige kamp mod tyrken udkæmpedes pga. lydighed til øvrighe-<br />
den og ikke i Kristi navn 37. Kampen med sværdet skulle kæmpes under<br />
verdsligt flag, kampen med ord under gejstligt: ”Når (…) en fyrstes banner<br />
føres i felten, så skal enhver glad og frejdig stille under hans banner (…) Er<br />
det derimod en biskops, kardinals eller pavens, så løb din vej” 38.<br />
Luther udpenslede dette skel yderligere ved at sige, at en krig i Kristi navn<br />
var den allergroveste synd og ville bringe skam og vanære over selvsam-<br />
me navn. Hertil sagde han, at han ikke mente, at den verdslige øvrighed<br />
ikke kunne være kristen, og at en kristen ikke måtte føre sværdet 39. Alle<br />
kristne tilhørte for Luther både den gejstlige og den verdslige sfære, de<br />
skulle blot skelne mellem brugen af og forpligtelserne for hver af disse<br />
sfærer.<br />
Af samme grund skulle man heller ikke tvinge tyrkerne til omvendelse,<br />
men i stedet ”lade Tyrken tro og leve <strong>som</strong> han vil, lige<strong>som</strong> man lader pave-<br />
dømmet og andre falske kristne leve”. For selvom den verdslige sfære var<br />
indstiftet af Gud, og fyrsterne havde guddommelig pligt til at bekrige tyr-<br />
ken, så havde det verdslige sværd intet med troen at gøre, men skulle hol-<br />
36 Lausten, s. 26-102<br />
37 Martin Luther: Feltprædiken, s. 62<br />
38 Martin Luther: Om krigen, s. 20<br />
39 Martin Luther: Om krigen, s. 17