Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (2)
28
gion indstiftet af djævelen med en falsk profet som frontfigur og ikke
mindst en hellig skrift der befalede vold, delte de alle. De var også enige
om, at det vigtigste middel mod den tyrkiske trussel var bod og bøn 36. Jeg
vil derfor påstå, at man kan tale om et nogenlunde ensartet islamsyn i re-
formationstiden. Men hvordan så dette islamsyn ud i forhold til islamop-
fattelsen i middelalderen? Det er det, de følgende sider skal handle om!
Et af de væsentligste brud i islamopfattelsen fra middelalderen til refor-
mationstiden mener jeg, er, at man i middelalderen ikke skelnede mellem
den verdslige og den gejstlige sfære, sådan som vi ser det hos Luther. For
Luther måtte den gejstlige og den verdslige sfæres forpligtelser ikke over-
skrides, og han gjorde meget for at sikre sig, at hans læsere forstod skellet
mellem den åndelige og den verdslige krig. Han anførte, at det var vigtigt,
at den verdslige kamp mod tyrken udkæmpedes pga. lydighed til øvrighe-
den og ikke i Kristi navn 37. Kampen med sværdet skulle kæmpes under
verdsligt flag, kampen med ord under gejstligt: ”Når (…) en fyrstes banner
føres i felten, så skal enhver glad og frejdig stille under hans banner (…) Er
det derimod en biskops, kardinals eller pavens, så løb din vej” 38.
Luther udpenslede dette skel yderligere ved at sige, at en krig i Kristi navn
var den allergroveste synd og ville bringe skam og vanære over selvsam-
me navn. Hertil sagde han, at han ikke mente, at den verdslige øvrighed
ikke kunne være kristen, og at en kristen ikke måtte føre sværdet 39. Alle
kristne tilhørte for Luther både den gejstlige og den verdslige sfære, de
skulle blot skelne mellem brugen af og forpligtelserne for hver af disse
sfærer.
Af samme grund skulle man heller ikke tvinge tyrkerne til omvendelse,
men i stedet ”lade Tyrken tro og leve som han vil, ligesom man lader pave-
dømmet og andre falske kristne leve”. For selvom den verdslige sfære var
indstiftet af Gud, og fyrsterne havde guddommelig pligt til at bekrige tyr-
ken, så havde det verdslige sværd intet med troen at gøre, men skulle hol-
36 Lausten, s. 26-102
37 Martin Luther: Feltprædiken, s. 62
38 Martin Luther: Om krigen, s. 20
39 Martin Luther: Om krigen, s. 17