Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (2)
78
Persongalleri
Mechthild: Hildegards moder, der træffer beslutningen om, at hun skal
gives til kirken.
Hildebert: Hildegards fader, som favoriserer sin yngste datter.
Jutta: en slægtning, som viser Hildegard til rette i klosterlivet.
Volmar: munk i klosteret Disibodenberg, som bliver Hildegards lærer,
men også nære og fortrolige venner. Han skriver hendes syner
og åbenbaringer ned.
Richardis: Juttas kusine, som Hildegard tager i lære og nærer flere følelser
for, end de andre kvinder i klosteret.
svært ved at forstå det. Hildegard kan ikke forklare det anderledes end
hun ser det: ”Min stemme tilhører ikke mig, og det har den aldrig gjort” (s.
328) Alfabetet og det ukendte sprog får lov at ligge lidt og Hildegard har
modtaget et andet syn af hendes døtre iført silke og guldkroner ved højti-
der. Hun går til abbeden for at fortælle om det, men hverken ham eller
prioren er imødekommende, da det strider mod Benedikts regel om, at
ingen må eje noget. Men Hildegard argumenterer godt for sin sag og får
talt begge mænd mundlamme. Efter syv dage får hun tilladelsen. Det re-
sulterer i hendes første besøg uden for klosteret i over 30 år, da hun selv
drager mod den guldsmed, der skal lave kronerne. Hun er som et lille
barn på turen, da hun ikke har tænkt på den omkringliggende verden
længe og derfor fascineres af det, hun ser. Men hun overvældes også af
larmen, da hun kommer ind i byen. Rygtet spredes hurtigt og mange
kommer for at få hendes velsignelse. Det kommer fuldstændig bag på
hende, hvor kendt hun er uden for klosteret og er frustreret over, ikke at
være blevet forberedt på det. Da hun kommer tilbage til klosteret ligger
hun syg i lang tid. Hun tolker det som et tegn på, at hun ikke har adlydt
Gud. Efterfølgende kommer hun til enighed med abbeden om, at det er
vigtigt at skrive synerne og åbenbaringerne ned, så Hildegard og Volmar
låner abbedens kontor til formålet hver onsdag. ”Kun den, hvis sjæl er vok-