Læs som PDF - Rubicon - Syddansk Universitet

RUBICON 2012 (2)
på de kristne pga. deres synder og mangel på anger og bedring 47. Denne
opfattelse af, at Gud stod bag djævelens værk, er ikke noget enestående i
tyrkerdebatten. Vi ser det også i teologers skrifter mod bl.a. troldkoner.
Her var troldkonerne også djævelens tjenere, men kun fordi det var Guds
vilje, at de skulle være det 48. På denne måde kunne Luther hævde, at tyr-
ken både var Guds straf for menneskets synder og Guds fjende 49, uden at
det var selvmodsigende.
Tanken om islam som en straf fra Gud havde man også i middelalderen,
hvor bl.a. Pseudo-Methodios hævdede, at islam var en straf og prøvelse
fra Gud, ligesom syndfloden havde været det, og ligesom der også ville
komme andre straffe og prøvelser fra Gud efter islam 50.
Ud over denne forklaring på, hvorfor Gud lod muslimerne have så stor
fremgang, fandt man også både i middelalderen og i reformationsperio-
den svar via forskellige bibelske forudsigelser om dommedag. Pave Inno-
cens III fandt ligesom Palladius forklaringen i, at Muhammed var dyret fra
Johannes’ Åbenbaring 51, mens Luther fandt tyrken varslet i fortællingen i
Daniels bog om de fire store dyr, der skulle komme før jordens under-
gang. Her tolkede Luther tyrken som det fjerde og sidste dyrs 11. horn,
som skulle støde tre af de andre horn bort. Disse tre bortstødte horn iden-
tificerede Luther som Ægypten, Grækenland og Asien, som tyrken allere-
de havde erobret. Denne del af spådommen var således gået i opfyldelse,
og derfor mente Luther, at verdens ende var lige rundt om hjørnet. For-
klaringen på islams succes, er således kontinuerlig fra middelalderen til
reformationstiden.
Kontinuitet finder vi også i Luthers oversættelse af Riccoldo de Monte
Groces afvisning af koranen. Årsagen til oversættelsen var, at han ønskede
at blotlægge islams løgn, så kristne – specielt dem, der vaklede i deres tro
– kunne sikre sig, at den kristne tro var den sande 52. Derfor må man også
47 Martin Luther: Om krigen, s. 21; Feltprædiken, s. 55
48 Peder Palladius, s. 387f
49 Martin Luther: Feltprædiken, s. 61
50 Tolan, s. 47ff
51 Tolan, s. 194
52 Francisco, s. 178f
31